Gå til indhold

Pressemeddelelse

Aarhus-elever fra Forældreskolen i finalen om 10.000 kroner i digital konkurrence

6X på Forældreskolen er nomineret i en landsdækkende konkurrence om digital dannelse. Nu kan klassen vinde 10.000 kroner til en oplevelse.

“Tænk før du taster. Man kan nemt blive såret over en besked.”

Sådan lyder et af de centrale budskaber i det manifest, som 6X på Forældreskolen har lavet i arbejdet med Telenors undervisningsmateriale #digitalpænt. Opgaven gik ud på at skabe et sæt regler for, hvordan man opfører sig online, og nu er klassen blandt de nominerede, der kan vinde 10.000 kroner til en oplevelse sammen.

Ifølge Isabella Emilie Birkbøll, direktør for People & Corporate Affairs i Telenor, giver undervisningsmaterialet klasserne mulighed for at vende mange forskellige dilemmaer online:

”Når ord bliver skrevet bag en skærm, kan de ramme hårdere end tiltænkt. Derfor har vi udviklet #digitalpænt, så elever og lærere får redskaber til at tale om god tone og skabe en tryg digital hverdag,” siger Isabella Emilie Birkbøll fra Telenor.

Årets #digitalpænt har slået rekord med over 26.000 deltagende elever. Det viser, at der er stor interesse for at styrke den digitale adfærd i skolerne.

En jury med repræsentanter fra Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik, Politiken, Julemærkefonden og Telenor udvælger det bedste manifest i hver region. Vinderen i Region Hovedstaden kåres senere i november.

I Region Midtjylland er de to øvrige nominerede desuden Elise Smiths Skole og Uhre Friskole.

Vinderen kåres senere i november. Hvis 6X på Forældreskolen løber med sejren, venter 10.000 kroner til en oplevelse, der styrker fællesskabet.

Regions


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 900 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.