Gå til indhold

Pressemeddelelse

Bornholmske elever tæt på 10.000 kroner: Nomineret i digital konkurrence

5. klasse på Peterskolen i Rønne er nomineret i en landsdækkende konkurrence om digital dannelse. Nu kan klassen vinde 10.000 kroner til en oplevelse.

“Man skal ikke skrive noget, som man ikke vil sige i virkeligheden.”

Sådan lyder et af de centrale budskaber i det manifest, som 5. klasse på Peterskolen i Rønne har lavet i arbejdet med Telenors undervisningsmateriale #digitalpænt. Opgaven gik ud på at skabe et sæt regler for, hvordan man opfører sig online, og nu er klassen blandt de nominerede, der kan vinde 10.000 kroner til en oplevelse sammen.

Ifølge Isabella Emilie Birkbøll, direktør for People & Corporate Affairs i Telenor, er netop sproget online en vigtig del af børns digitale liv:

”At tænke over, hvad man skriver, er afgørende for at undgå konflikter og mistrivsel. Med #digitalpænt giver vi elever og lærere redskaber til at tale om god tone og grænser på nettet. Det handler om trivsel,” siger Isabella Emilie Birkbøll fra Telenor.

Årets #digitalpænt har slået rekord med over 26.000 deltagende elever. Det viser, at der er stor interesse for at styrke den digitale adfærd i skolerne.

Det er en jury bestående af repræsentanter fra Center for Digital Pædagogik, Medierådet, Politiken og Telenor, der udvælger det bedste manifest i hver region og kårer en vinder.

I Region Hovedstaden er de to øvrige nominerede desuden fra Hillerødholmskolen og Hvidovre Privatskole.

Vinderen kåres senere i november. Hvis 5. klasse på Peterskolen løber med sejren, venter 10.000 kroner til en oplevelse, der styrker fællesskabet.

Læs mere om #digitalpænt på: Mod digital mobning #digitalpænt | Telenor

Emner

Regions


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 900 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.