Pressemeddelelse -
Bredbånds-lækkerbisken skal give familier appetit på Telenor
Telenor giver sine Fri+ Familie-kunder markedets bedste bredbåndstilbud og bygger dermed videre på sit familiekoncept, der med bl.a. samlerabatter, Office 365 og OneDrive har tiltrukket mange kunder.
Danskernes forbrug af mobildata stiger konstant i takt med, at flere og flere får smartphones og tablet pc’er, som bliver brugt til alt fra google-søgninger til tv-streaming på mobilnettet – på bare ét år er danskernes forbrug af mobildata stedet med 64 procent ifølge Erhvervsstyrelsens telestatistik. Men den gode, gamle ADSL-forbindelse lever stadig i bedste velgående: 1,7 millioner danske husstande bruger den faste bredbåndsforbindelse med trådløs router som dataforbindelse inden for hjemmets fire vægge.
Telenor har leveret bredbåndsforbindelser til danskerne snart 20 år, men aldrig til en pris som den, Fri+ Familie-kunderne nu kan opnå: 149 kr. om måneden for en 20/2 Mbit-forbindelse – eller 199 kr. pr. måned for en 50/10-forbindelse. Prisen forudsætter, at man har mindst to Fri+ Familie-mobilabonnementer.
”Vi vil være familiernes foretrukne teleselskab. Det gør vi blandt andet med markedets bedste tilbud på en solid bredbåndsforbindelse og gode samlerabatter på mobiltelefoni. I det større billede handler det om, at vi gør det lidt lettere at være familie ved at samle familiens mobilabonnementer på én regning, holde kundeservicetelefonerne åbne døgnet rundt, udbyde relevante digitale tjenester og levere et mobilnetværk i topform. Summen af alle disse ting gør, at vi oplever vækst i familiesegmentet,” siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.
Digitale tjenester
Telenors privatkunder har adgang til 100 GB onlinestorage i OneDrive, uden at det koster ekstra. Privatkunder på Telenors Fri+ Familie-abonnementer kan få både Office 365 og 1.000 GB storage i OneDrive uden beregning. Telenors erhvervskunder med Fri+ Business eller mobilt bredbåndsabonnement har adgang til 1.000 GB storage i OneDrive for Business uden beregning. Telenors største erhvervsabonnementer inkluderer foruden OneDrive også Office 365.
Mobilnetværk
I marts 2014 viste målinger fra Teknologisk Institut, at Telenor havde det stærkeste netværk i alle fem danske regioner. Telenor har siden da foretaget adskillige dækningsforbedringer, herunder sikret 3G- og 4G-dækning til et stort antal mindre byer og en række øer. Telenor vil i 2015 foretage mange nye forbedringer af mobilnetværket.
Service
I maj 2014 lancerede Telenor døgnåben kundeservice, og i dag kommer 30 procent af opkaldene til kundeservice uden for normal åbningstid. Telenor lancerede samtidig Perfekt Start, som giver kunderne en god oplevelse, når de skifter til en ny telefon og måske til et nyt styresystem. Og når Telenor-kunder afleverer deres smartphone til reparation, får de nu en tilsvarende lånetelefon med samme styresystem.
Related links
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.