Pressemeddelelse -
Det nye år skydes i gang med 8.983.207 sms'er
Mens nytårsbordet blev dækket, champagneglassene blev hævet og 2015 blev skudt i gang, greb danskerne mobilen og fyrede over 8.983.207 sms´er afsted fra den 31. dec. kl. 00 frem til den 1. jan. kl. 05 på Telenors netværk.
Et stigende antal danskere valgte også at benytte årsskiftet til at sende et billede af nytårsfesten - der blev sendt i alt 743.715 billedbeskeder i Telenors netværk i samme tidsrum.
Den mobile aktivitet kunne også måles på den høje datatrafik på netværket, der vidner om at danskerne fx flittigt har lagt billeder op af nytårshatte og kransekager på de sociale medier.
”Danskerne bruger stadig flittigt sms´er eller billedbeskeder til venner og familie for at ønske godt nytår, lige inden nytårstalen og når det nye år ringes ind. Traditionen tro er der ekstra tryk på beskeder og billedbeskeder lige ved årsskiftet, men generelt ser vi, at danskerne er rundhåndede med både beskeder og billeder hele dagen igennem og frem til den lyse morgen,” siger Lars Thomsen, der er kommerciel direktør i Telenor.
Related links
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.