Gå til indhold

Pressemeddelelse -

En million danskere overvejer at droppe fjernsynet

Over én million danskere er parate til at droppe det gammeldags flow-tv og i stedet udelukkende se tv på internettet. Det viser en ny undersøgelse fra Telenor. Nye streaming- og on-demand-muligheder giver fuld kontrol over sendefladen og ændrer vores måde at se tv på.

Snart kan det være slut med faste sendetider og slut med at zappe sig igennem en tv-aften uden at finde noget interessant at se. Nye streaming-tjenester og on demand-tv kan fremover afløse det gammeldags flow-tv, og danskerne er parate. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Telenor.

26 procent af danskerne svarer nemlig ja til, at de i løbet af de næste 1-3 år godt kunne forestille at gå over til udelukkende at se tv på internettet. Det svarer til, at over en million danskere melder sig klar til at skrotte det gammeldags fjernsyn til fordel for de nye internetbaserede tv-løsninger på computer, tablet eller de nye såkaldte smart-tv.

”Det vi ser nu, er hvordan kombinationen af gode streaming-tjenester, stadig hurtigere bredbåndsforbindelser og de nyeste smartphones og tablet pc’er virkelig kommer til at udfordre det traditionelle flow-tv. Vi får dagligt denne udvikling bekræftet, når vi ser på den stigende datatrafik, som kunderne hiver igennem vores netværk, hvilket i høj grad er drevet af tv, video og film på nettet,” siger Mikkel Torsting, der er privatkundedirektør i Telenor.

I dag ser kun 3 pct. af danskerne udelukkende tv på nettet, mens over halvdelen af os udelukkende ser tv på et gammeldags fjernsyn. Godt en tredjedel benytter sig af begge muligheder.

Vi vil selv bestemme over tv’et

Ifølge Mikkel Torsting har de nye muligheder for streaming og on-demand-tv taget danskerne med storm de seneste år.

”Vi står foran et afgørende skifte i folks tv-vaner, og det hænger tæt sammen med internetrevolutionen. De fleste danskere kan jo nærmest ikke forestille sig et liv uden internet, hvor man selv kan finde, hvad man skal bruge, når man skal bruge det. Den adfærd og forventning bliver nu overført til tv: Det ikke er vigtigt, hvilken tv-station der sender programmet – det der betyder noget, er at man, helt i internettets ånd, selv kan bestemme, hvad man vil se, og hvornår man vil se det,” fortæller Mikkel Torsting.

Seks ud af ti danskere svarer netop, at de foretrækker selv at bestemme præcis, hvad de ser i tv, mens kun et fåtal bedst kan lide ikke at tage stilling til tv-programmet.

Det er særligt de unge danskere, der er parate til at skrotte det gamle stuealter. Fire ud af ti af de 18-35 årige danskere kunne forestille droppe gamle tv til fordel for bare at se tv online. Syv procent af de unge har allerede taget springet til kun at se tv online, mens halvdelen af dem ser tv både på et traditionelt fjernsyn og på internettet.

FAKTA: DANSKERNES TV-VANER

  • 26 pct. af de danske tv-kunder overvejer at droppe det gammeldags fjernsyn og i stedet gå overtil at se tv på internettet i løbet af de næste 1-3 år. Det svarer til 1.050.000 danskere.
  • 56 pct. af danskerne ser i dag kun tv på et gammeldags fjernsyn, mens 3 pct. udelukkende ser tv på internettet. Hver tredje gør i dag begge dele.
  • 39 pct. af de unge mellem 18 og 35 år er parate til at skrotte tv’et inden for de næste 1-3 år.
  • Blandt de unge (18-35 år) ser 7 pct. tv udelukkende på internettet, mens 50 pct. ser tv både på et gammeldags fjernsyn og på internettet. 36 pct. af de unge ser udelukkende flow-tv.
  • 61 pct. af danskerne foretrækker at have fuld kontrol over, hvad de ser på tv, og hvornår de ser det.
  • 80 pct. af danskerne har oplevet at bruge en aften på at se tv uden at finde noget interessant at se. Undersøgelsen er gennemført af Epinion i oktober 2013 blandt 1.005 repræsentativt udvalgte danskere.

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk. 

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692