Gå til indhold
Grønt partnerskab mellem Telenor og GreenMind vil gøre det mere attraktivt at vælge brugt

Pressemeddelelse -

Grønt partnerskab mellem Telenor og GreenMind vil gøre det mere attraktivt at vælge brugt

Telenor og GreenMind, der køber, istandsætter og sælger brugt elektronik, har indgået et partnerskab, som gør det muligt for GreenMinds kunder at vælge et Telenor-abonnement og få rabat på en genanvendt og nyistandsat telefon. Sammen vil de to selskaber øge mængden af brugte mobiler i cirkulation.

54 % af danskerne har udskiftet deres mobil inden for de seneste to år. Det viser en ny undersøgelse foretaget i april 2023 af Norstat på vegne af Telenor. For de flestes vedkommende bliver den gamle mobil lagt i skuffen, for mindre end en femtedel af al forbrugerelektronik bliver genbrugt, og elektronisk affald er ifølge FN den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden.[1]

Det vil Telenor og GreenMind lave om på. De to selskaber har allerede et samarbejde om Telenors initiativ ’Mobilbyt’, der gør det muligt for Telenors kunder at indlevere deres brugte telefoner og få et tilskud ved køb af en ny telefon. GreenMind renser de indleverede telefoner for indhold, hvorefter de istandsættes og får nyt liv eller bortskaffes på forsvarlig vis.

Nu udvider de to selskaber partnerskabet, så kunder hos GreenMind også får mulighed for at få rabat på deres køb af genanvendt telefon i en af GreenMinds 13 butikker landet over ved samtidig at tilvælge et Telenor-abonnement. Dermed gør Telenor og GreenMind de brugte telefoner endnu mere konkurrencedygtige, fordi de kan købes med de attraktive vilkår, som man kender fra nye telefoner i en telebutik.

”Vi skal forlænge levetiden på elektronik og øge andelen af genbrugte mobiler. Vi tror på, at vi kan lykkes bedst med den ambition ved at samarbejde med en veletableret ekspert på området. Derfor er vi glade for at udvide partnerskabet med GreenMind og sammen sætte ekstra turbo på den cirkulære økonomi, som er helt afgørende, hvis vi skal løse klimaudfordringerne,” siger Lars Thomsen, der er adm. direktør i Telenor og fortsætter:

”For at kunne øge salget af brugte mobiler, er det en forudsætning, at vi øger mængden af brugte telefoner i cirkulation, mens de stadig kan have værdi for andre. Derfor har vi en opgave i at vænne danskerne til at sende deres mobil tilbage i cirkulation i stedet for at lægge den i skuffen, når de skifter den ud. Det kan man gøre trygt, nemt og sikkert hos os.”

”Der er en stor potentiel klimagevinst i genbrug af elektronik – alene det at vælge en brugt smartphone frem for en ny sparer i gennemsnit 60 kg CO2[2]. Derfor skal vi have gjort det lige så nemt og naturligt at købe en brugt som en ny mobil og ligeledes sælge den gamle. Vi tager et godt skridt i den retning med aftalen med en etableret virksomhed som Telenor, som vi i forvejen har et godt samarbejde med,” siger Tina Høgsted Svanberg, der er adm. direktør i GreenMind.

Om partnerskabet

  • GreenMinds mission er at gøre det nemt og sikkert at sælge, købe og få repareret brugt elektronik og giver bl.a. købere tre års garanti. Enheder indleveret gennem Telenors ’Mobilbyt’ håndteres allerede nu af GreenMind, der renser dem for indhold og enten istandsætter dem, så de får nyt liv, eller bortskaffer dem på forsvarlig vis.
  • Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet og sikre en tryg og sikker digital hverdag. Det sker bl.a. gennem services som NetSikker, SikkerSurf og kundeservice fra kl. 7-23 mandag til lørdag.
  • Fremover vil man i GreenMinds 13 landsdækkende butikker kunne vælge et Telenor-abonnement og få rabat på sin nye genanvendte telefon.
  • Telenor og Greenmind har testet samarbejdet i to butikker siden 1. marts 2023 og folder det nu ud til alle 13 butikker.

[1]https://unu.edu/press-release/global-e-waste-surging-21-5-years

[2]Beregninger foretaget af GreenMind og verificeret af Grant Thornton

Related links

Emner


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692