Pressemeddelelse -
Hovedsponsorat digitaliserer Telenor CPH Marathon
For 4. år i træk teamer Telenor op med Sparta, som hovedsponsor af Danmarks største maraton, Telenor Copenhagen Marathon, der på søndag den 19. maj kan fejre 40 års jubilæum med en gigantisk løbefest i Københavns gader. Det succesrige samarbejde har løftet løbets digitale udvikling, og igen år er Telenor CPH Marathon i front med nye tiltag, der understreger positionen som verdens mest digitale maraton.
I de seneste fire år som hovedsponsor har Telenor, i samarbejde med løbsarrangøren Sparta, lanceret en række initiativer, som har forbedret den digitale løbsoplevelse for de mere end 10.000 løbere – og dette år er ingen undtagelse. I år tilbydes løberne nu en personlig finisher-film efter de har tilbagelagt 42,195 km gennem hovedstadens feststemte gader.
”Et maratonløb er kulminationen af lang tids hårdt arbejde for løberne. Derfor vil vi hos Telenor gerne være med til at muliggøre, at løberne kan dele deres oplevelse med familie og venner i form af en personlig video, som viser det helt specielle øjeblik, hvor de krydser målstregen,” fortæller Jesper Hansen, administrerede direktør i Telenor.
Verdens mest digitale løb
En personlige video er et naturligt skridt i den digitale udvikling af Telenor CPH Marathon, hvor erfaringer viser, at det betyder meget for løberne, at de kan dele deres oplevelser gennem videoer og billeder fra løbet. Sidste år fulgte 250.000 løbet og resultaterne online på dagen og 34.000 brugte aktivt Telenor CPH Marathon app, hvor der foretaget over 40.000 downloads.
Udover den nye personlige video kan familie og tilskuere følge deres favoritløbere løbe i real tid rundt på ruten direkte på mobilen.
”Det er et utroligt spændende samarbejde, hvor vi sammen med Sparta har været med til at udvikle og løfte den digitale understøttelse af løbet, der er medvirkende til at Telenor CPH Marathon anses for at være en af verdens mest digitale maraton,” fortsætter Jesper Hansen.
I år sætter Telenor CPH Marathon rekord med over 13.000 tilmeldte løbere, og det forventes at over 100.000 tilskuere vil heppe ude på ruten. Telenor-holdet er i øvrigt selv årets største tilmeldte løbeklub.