Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Netflix mod tømmermænd

Nytårsdag plejede mange formentlig tømmermænd med at ligge på sofaen og se Netlix – i hvert fald steg Netflix-trafikken til nye højder hos Telenor 1. januar.

Engang var tv-underholdning noget, der blev distribueret via et fælles antennenet, og det var tv-udbyderne, der bestemte, hvad der blev vist – og hvornår. Men dette er on demand-tjenester som DR tv, Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay m.fl. ved at lave om på. Nytårsdag satte steg Netflix-trafikken i Telenors net med 30 procent sammenlignet med en almindelig dag og satte dermed en tyk streg under denne udvikling. Og hvor Netflix-forbruget plejer at toppe omkring kl. 22, som er det tidspunkt hvor flest plejer at se film og serier på nettet, lå forbruget hele nytårsdag særdeles højt og toppede kl. 14.

”Det tyder på, at mange har brugt nytårsdag på at streame serier, mens eventuelle tømmermænd klingede af. At man begynder at foretrække Orange is the new black eller Game of Thrones frem for at se skihop på tv, er endnu et billede på, at der i disse år sker et skift fra almindeligt, programlagt fjernsyn over til serier og film, der hentes via internettet, når man har tid. Udviklingen forstærkes af, at mange nye fladskærme kan tilsluttes wifi og har Netflix indbygget, men vi ser også et stærkt stigende forbrug af on demand-tjenester på smartphones og tablet pc’er, og vi skal derfor hele tiden udbygge kapaciteten i netværket for at følge med det stigende dataforbrug,” siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

Nytårsforbruget af Netflix var 30 procent højere end i juledagene, som dermed lå på niveau med almindelige dage uden for højtiderne. Det skyldes formentlig, at folk i julen brugte tid på at rejse og være sammen med venner og familie, mens nytårsdag i højere grad blev brugt på afslapning foran fladskærmen med en stribe afsnit af yndlingsserierne.

Netflix-trafikken i Telenors netværk er på 12 måneder mere end fordoblet, og det gælder både på mobilnettet og via de faste bredbåndsforbindelser og wifi.

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk. 

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692