Gå til indhold
Pas godt på din mobil i ferien

Pressemeddelelse -

Pas godt på din mobil i ferien

Hav altid PIN-kodelås på din telefon, skriv IMEI-nummeret ned og reager så hurtigt, du kan, hvis uheldet er ude. Telenor har udarbejdet en række gode råd, hvis du vil undgå at få stjålet og misbrugt telefonen i ferien og på sommerens mange musikfestivaler.

Netop nu er 100.000 smartphones samlet på Roskilde Festival, og hvor der er smartphones, er der også smartphone tyve. Det gælder ligegyldigt om ferien tilbringes på Kreta, i Fårup Sommerland eller på Roskilde Festival. Telenor har udarbejdet en række gode råd til, hvordan man kan undgå tyveri og misbrug af mobilen i ferien. Skulle uheldet alligevel være ude, er der også råd til, hvad man så bør gøre.

”Hvis man får stjålet sin telefon, er det allerbedste råd at reagere hurtigt og melde telefonen stjålet hos sit teleselskab og det lokale politi med det samme, så både simkortet og telefon kan blive spærret, inden tyven når at misbruge det,” siger Lars Thomsen, direktør for Privat & Erhverv i Telenor.

Han tilføjer, at det er en god idé på forhånd at have noteret telefonens IMEI-nummer ned, så det kan oplyses til politiet i tilfælde af tyveri. IMEI-nummeret er et femten-cifret nummer, der er unikt for hver mobiltelefon, og som står på den kvittering, man får, når man køber mobiltelefonen. Nummeret kan også findes ved at taste *#06# på sin mobil eller ved at kigge bag telefonens batteri under stregkoden.

Hvad gør jeg for at undgå tyveri/misbrug af SIM-kort?

  • Hav altid PIN-kodelås på din telefon.
  • Hav altid SIM-kodelås på din telefon.
  • Efterlad ikke telefonen ubevogtet - hverken ved en koncert, i en parkeret bil, i en teltlejr osv.
  • Lån ikke din telefon ud til personer, du ikke kender.
  • Opbevar telefonen sikkert når du færdes på offentlige steder. Hvis du er i tvivl om, hvordan du opretter koder på din telefon, kan du komme forbi den nærmeste Telenor-butik og få hjælp, eller du kan få hjælp på Telenors hjemmeside: http://www.telenor.dk/privat/kundeservice/kundeservice/mobil/hjaelp-til-mobilen/mobilguiden/.

Hvad gør jeg, hvis min telefon bliver stjålet?

  • Kontakt Telenors Kundeservice på +45 72 100 100, så snart du opdager, at din telefon er stjålet. Her skal du oplyse dit nummer, så dit SIM-kort kan blive spærret. Husk, at du kan ringe til Telenors Kundeservice døgnet rundt.
  • Telenor kontakter dig den følgende arbejdsdag for at hjælpe dig med de praktiske ting; f.eks. med at fremskaffe en kvittering til dit forsikringsselskab.
  • Meld tyveriet til det lokale politi med det samme. Oplys telefonens IMEI-nummer, så politiet har mulighed for at spærre telefonen.
  • Kontakt dit forsikringsselskab og forhør dig om, hvorvidt din mobiltelefon er dækket af din forsikring.

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk. 

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692