Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Rekordstor videotrafik i Telenors mobil- og bredbåndsnet

Brugen af Netflix, DR og andre streaming-tjenester fortsætter med at stige, og derfor sætter videotrafikken ny rekord hos Telenor.

Internettjenester som DR tv, Netflix, HBO, TV2 Play, Viaplay m.fl. er yderst populære, og det kan aflæses på trafiktallene hos Telenor. Videotrafikken sætter nemlig ny rekord og udgør nu hele 70% af den samlede datatrafik i Telenors mobil- og bredbåndsnettet. De resterende 30% af datatrafikken går til google-søgninger, brug af sociale medier, nyheder og almindelige hjemmesidebesøg mv.

For et år siden udgjorde video 55% af den samlede datatrafik hos Telenor. Der er tre årsager til, at videotrafikken bliver ved og ved med at stige, forklarer Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen:

”Nye tjenester som Netflix og HBO driver rigtig meget videotrafik. Men også de traditionelle TV-stationer som DR, TV2 og TV3 tilbyder mere og mere indhold på nettet, så også her sker der et skift fra flow-tv til streaming. Og endelig deles der hver dag tusindvis af musikvideoer, nyhedsklip og hjemmelavede videoer via YouTube, Facebook, twitter og Instagram. De senere års hastige udvikling af mobil- og bredbåndsnettene har skabt fundamentet for udbredelsen af de mange internettjenester, så forbrugerne i dag kan få det indhold, de ønsker, præcis når de gerne vil se det,” siger Lars Thomsen.

Sådan fordeler videotrafikken sig hos Telenor:

  • Youtube udgør 25% af videotrafikken
  • Netflix udgør 38% af videotrafikken
  • De resterende 37% af videotrafikken kommer fra DR, TV2, TV3, Facebook etc.

Dobbelt op på Netflix-trafikken

For at følge med kundernes store appetit på videostreaming udbygger Telenor løbende kapaciteten i sine netværk. Alene Netflix-trafikken i Telenors netværk er mere end fordoblet på 12 måneder, og Telenor har derfor installeret Netflix-servere i sine datacentre i Aalborg og København. Telenor-kunder, der streamer Netflix, skal derfor ikke hente trafikken i USA, men på en af Telenors centraler i Danmark – og jo kortere vej, data skal rejse, jo bedre bliver kundeoplevelsen.

Tips til den gode streamning-oplevelse

  • Sørg for at have båndbredde nok. Hvis du er alene på husstanden, behøver du kun 6-8 Mbit/sek for at streame tv og film. Hvis fire personer skal streame samtidig, får du typisk behov for mindst 25 Mbit/sek.
  • Signalet skal kunne nå frem til pc’en/tablet pc’en/smartphonen uden at møde store forhindringer undervejs. Hvis du bruger trådløs router, bør den derfor ikke gemmes væk i kælderen eller bag en sofa, og den bør ikke befinde sig for langt fra den enhed, der skal modtage signalet.

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk. 

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692