Gå til indhold
Slut med wi-fi: Telenor Erhverv klar med fremtidens netværk til industri og kontor

Pressemeddelelse -

Slut med wi-fi: Telenor Erhverv klar med fremtidens netværk til industri og kontor

Nu introducerer Telenor Erhverv fremtidens netværk til erhverv. Mobile private netværk giver hurtigere og stærkere forbindelser med høj sikkerhed, stabilitet og fleksibilitet og indvarsler ifølge Telenor Erhverv afslutningen på wi-fi-teknologiens æra.

Telenor Erhverv er klar med en skræddersyet mobil privat netværksløsning, som giver virksomheder en separat lukket ”tunnel” i Telenors offentlige 4G- og 5G-netværk i Danmark såvel som i udlandet. Det åbner døren for en række fordele for virksomheder, der har brug for et let administrerbart netværk med tårnhøj sikkerhed og urokkelig stabilitet, og dermed ikke længere kan nøjes med en traditionel wi-fi-forbindelse.

”Med 5G-teknologien kan vi bygge vores netværk ind i virksomhederne, så de kan benytte det som et lokalt netværk overalt i verden. Den private forbindelse forenkler it-infrastrukturen, øger sikkerheden og tilpasser sig virksomhedernes virkelighed anno 2023, hvor medarbejdere og enheder på lager eller i produktionen i stadig højere grad bliver mobile via 5G,” siger Mikkel Kruse, direktør for Telenor Erhverv, og fortsætter:

”En traditionel wi-fi-løsning er hverken designet med mobilitet for øje eller bygget til at levere isoleret stabilitet til den enkelte enhed. Men det er mobilnetværket. Mange års investeringer i netværket og den teknologiske udvikling med 5G gør os nu i stand til at udnytte den egenskab og levere den høje stabilitet og smidighed, som nutidens industri og erhvervsliv kræver.”

Det er særligt industri- og produktionsvirksomheder, som i takt med den stigende automatisering har brug for at integrere robotter og sensorer i realtid. Ultrahøj stabilitet er nødvendigt, hvis robotter skal kommunikere i realtid eller hvis fx et kamera skal analysere et samlebånd og øjeblikkeligt reagere på visuelle input. Med et mobilt privat netværk er det slut med ledninger og kabler eller de udfald, industrien har måttet leve med, når alt fra robotter til gaffeltrucks skulle bevæge sig mellem flere wi-fi-zoner.

Direkte adgang hvor som helst i verden

Men industrien er ikke de eneste, der kan drage fordel af et mobilt privat netværk. Også kontormiljøer kan bruge løsningen som alternativ til wi-fi. I så fald får alle medarbejdere verificerede simkort til deres computer, som router dem direkte ind i virksomhedens netværk og giver adgang til virksomhedens data, uanset hvor de befinder sig. Simkortene er indstillet til kun at fungere på den pågældende enhed, og mister medarbejderen sin computer, kan adgangen blokeres med det samme.

”Der er et stort potentiale for virksomheder med kontorpersonale, især hvis medarbejderne har mulighed for at arbejde fra flere lokationer. Her risikerer man under normale omstændigheder at få kompromitteret data, hvis medarbejderne logger på et ikke-sikret wi-fi-netværk i det offentlige rum eller hjemme i privaten. Med et mobilt privat netværk er alle medarbejderne online på den samme krypterede forbindelse, altid isoleret og altid inden for virksomhedens firewall, uanset hvor i verden de befinder sig,” siger Mikkel Kruse fra Telenor Erhverv.

Om mobile private netværk hos Telenor Erhverv

  • Mobile private netværk giver hurtigere og stærkere forbindelser end wi-fi med høj sikkerhed, stabilitet og fleksibilitet og er især velegnet til produktion, lager og kontor i såvel store som små virksomheder.
  • Mobile private netværk er lukkede, kundespecifikke og lokale 4G- og/eller 5G-netværk. Løsningen sikrer garanteret kapacitet til virksomhedens applikationer og løser kritiske behov for sikre og hurtige forbindelser.
  • Løsningen er resultatet af flere års udvikling i samarbejde med virksomheder, som har set potentialet i en ultrastabil og sikker forbindelse. Den tager udgangspunkt i forskellige moduler, som kan skræddersys og skaleres til at matche enhver virksomheds behov. Nogle moduler er klar på hylden med det samme, mens andre vil komme løbende til i takt med den teknologiske udvikling.

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692