Pressemeddelelse -
Smartphonen er blevet vores forlængede arm
Mere end 2/3 af danskerne tjekker deres smartphone lige inden de lægger sig til at sove, og næsten lige så mange tjekker den så snart de står op om morgenen. Det viser ny undersøgelse foretaget af Epinion for Telenor. Vores smartphone er i stigende grad blevet vores forlængede arm i hverdagen, og til det nære forhold hører øgede forventninger til mobildækningen hos vores teleselskab. Telenor blev i nat færdig med en kæmpe landsdækkende netværksopgradering, der giver smartphonebrugere markant forbedret dækning.
Vi har den næsten alle sammen, og den er et af vores tætteste bekendtskaber. 72 procent af danskerne ejer en smartphone, og selvom de nyeste modeller er næsten så tynde som papir, rummer de en stor del af vores liv. En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Telenor viser, at 71 procent af danskerne altid eller for det meste tjekker deres smartphone lige inden de lægger sig til at sove, og at 67 procent gør det samme som noget af det første, når de er stået op om morgenen.
”Vi er afhængige, at vores smartphone hele tiden er online, fordi mange af os konstant bruger den til arbejde og underholdning. Den holder styr på vores aftaler og kontakter, vi betaler med den og vi bruger den til at dele ting med hinanden. Den er blevet en forlænget arm, der får hverdagen til at hænge sammen. Derfor oplever vi det også som kritisk, hvis vi skal undvære den, eller den ikke fungerer som den skal,” siger Richard Stigaard, netværksdirektør i Telenor.
Vi kræver mere af vores netværk
Undersøgelsen viser, at 56 procent af danskerne forventer mere af deres teleselskabs mobildækning, end de gjorde sidste år. Forklaringen er ifølge Richard Stigaard netop, at jo vigtigere smartphonen bliver i folks hverdag, jo mere afhængig er man også af, at den virker hele tiden, både til samtaler, men i stigende grad også til mobilt internet:
”Vi udbygger vores netværk hver eneste dag, men det er også nødvendigt for at følge med kundernes forventninger. Nu har vi lagt vores 3G-netværk sammen med Telias, og det har givet et
enormt løft i både dækning og mobile datahastigheder, simpelthen fordi vi på kort tid har øget antallet af 3G-master med 60 procent,” siger Richard Stigaard.
Telenor afsluttede i nat sin historiske 3G-netværkssammenlægning med Telia. Her har Telenor lagt sit 3G-netværk sammen med Telias og på den måde skabt en markant forbedret mobildækning landet over. Sammenlægningen begyndte i maj 2013 og nåede sidste stop på ruten i nat, hvor turen gik til Storkøbenhavn.
På grund af blandt andet denne sammenlægning er Telenor netop kommet ud som nummer 1 i en række nye, landsdækkende netværksmålinger foretaget af Teknologisk Institut. Målingerne viser, at mens de fire store teleoperatører i Danmark leverer lige høj kvalitet på tale, er der en markant forskel i den mobile datakvalitet. I testen registrerede Teknologisk Institut 90 procent uproblematiske downloadoplevelser på en iPhone 5s på Telenors netværk - og det gør Telenors netværk til det førende mobile datanetværk i Danmark. Læs mere og se resultaterne af målingerne på www.telenor.dk/TI.
For mere information, kontakt:
Ida Brixtofte Nielsen
Kommunikationskonsulent, Telenor
Tlf.: 60 50 31 07
E-mail: idbn@telenor.dk
FAKTA: Om undersøgelsen
- Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse af Epinion på vegne af Telenor. Spørgeskemaet er blevet sendt ud som en e-survey via Epinions Danmarkspanel.
- Der blev indsamlet 1.001 interviews i perioden d. 28. marts til d. 3. april 2014.
- Analysen er udført blandt danskere i alderen 18-75 år, og spørgeskemaet er udsendt repræsentativt for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region. De sidste skævheder er efterfølgende vægtet på plads.
Se næste side for undersøgelsesresultater.
Related links
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.