Pressemeddelelse -
Telenor Danmark får ny kommerciel direktør
Det nye år byder på en rokade i topledelsen hos Telenor Danmark. Tor-Arne Fosser er tiltrådt som ny kommerciel direktør (CMO) den 15. januar 2019 og afløser derved Lars Thomsen, der er udnævnt som Senior Vice President og Head of IoT i Telenor Group.
Nordmanden Tor-Arne Fosser har været en fast del af Telenor Group de sidste 15 år. Han kommer fra en stilling som Senior Vice President for Marketing i Telenor Group og har i årernes løb været med til at udvikle centrale projekter samt opbygge Telenors brand, go-to-market model og digitale marketing kanaler.
”Jeg ser meget frem til samarbejdet med Tor-Arne. Han har været drivkraften bag Telenor Groups arbejde på det kommercielle plan og kommer med nogle meget stærke digitale kompetencer, som vi kan drage nytte af i Telenor Danmark i vores salg, marketing og fortsatte digitale transformation,” siger Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor.
”Jeg har glædet mig meget til at blive en del af Telenor Danmark og til den videre rejse med at positionere Telenor, som et stærkt kundeorienteret selskab. Telenor Danmark har været på en fantastisk rejse og jeg er meget imponeret over de resultater, der er skabt de sidste 3-4 år,” siger Tor-Arne Fosser, CMO i Telenor Danmark.
Lars Thomsen bliver ansvarlig for IoT- initiativer i Telenor Group
Tidligere CMO i Telenor Danmark Lars Thomsen er fra 1. januar 2019 tiltrådt en stilling i Telenor Group, hvor han er blevet ansvarlig for IoT-initiativerne i Telenors regi verden over, og skal medvirke til at bane vej for, at Telenor kan udvikle og vækste på sin position, som en global spiller indenfor IoT såvel nu som i fremtiden.
”Efter 6 år som CMO i Telenor Danmark har jeg fået mulighed for at rykke videre op i systemet til Telenor Group og være med til at bygge et af de mest spændende områder op i teleindustrien. Jeg er stolt over at have været med til at skabe de resultater og bidrage til den turn-around, som Telenor Danmark har været igennem de seneste år, hvor vi har øget kundetilfredsheden og senest lanceret to helt nye forretningsmodeller på privat og erhverv, som har gjort det væsentlig lettere og mere attraktivt at være kunde. Samtidig forlader jeg en sund forretning, idet Telenor Danmark går ud af 2018 med den bedste indtjening i 5 år,” fortæller Lars Thomsen, Senior Vice President og Head of IoT i Telenor Group.
Bag forkortelsen IoT ligger begrebet Internet of Things, der bruges til at forklare en teknologi, hvor fysiske enheder udstyret med små sensorer kan kommunikere med internettet.
Telenor Danmark implementerede i 2018 det lynhurtige NB-IoT og LTE-M i deres netværk. Disse IoT-teknologier udgør sammen med 5G grundstenen for, at verdens IoT-løsninger kan virkeliggøres i en real-time oplevelse og kan imødekomme danskernes og erhvervslivets behov for IoT-tjenester.
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur. Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og Asien, og på verdensplan hjælper vi 172 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.400 medarbejdere, har 57 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.