Gå til indhold
Telenor stabiliserer indtjeningen og investerer i fremtiden

Pressemeddelelse -

Telenor stabiliserer indtjeningen og investerer i fremtiden

I dag offentliggør Telenor-koncernen sit resultat for fjerde kvartal 2019 og det samlede resultat for 2019. Resultatet opgives efter regnskabsstandarder IRFS15.

I Danmark opnår Telenor i fjerde kvartal en indtjening (EBIDTA) på 173 mio. kroner og stabiliserer indtjeningen for 2019 som helhed med en indtjening på 799 mio. kroner mod en indtjening på 812 mio. kroner i 2018. Samlet set stiger Telenors indtjeningsgrad til 21,2% i 2019 fra 20,6% i 2018.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi har formået at holde marginen i et udfordrende år, hvor vi har foretaget store investeringer i fremtiden. Vi har holdt foden på speederen effektiviserings- og digitaliseringsmæssigt, samtidig med, at vi har investeret i nye produkter og salgskanaler som Elgiganten og Power. Dette er langsigtede initiativer, som vi vil begynde at se resultaterne af i 2020 på top- og bundlinje,” siger Jesper Hansen, adm. direktør i Telenor Danmark.

Lavere kundebase, men positiv udvikling
Kundebasen falder med 15.000 i Q4 og 62.000 for året som helhed som følge af lavere salg i særligt Q1 og Q2 og fortsat udfasning af Staten-kunder. Selskabets evne til at fastholde sine kunder har dog kontinuerligt forbedret sig gennem året.

”Vi har haft fokus på at passe godt på de kunder, vi har, og det er glædeligt, at churn går ned. Vi har dog særligt i begyndelsen af 2019 været udfordret i forhold til at tiltrække nye kunder, og det er også baggrunden for, at vi har investeret i nye attraktive produkter og salgskanaler og i at udvikle vores akkvisitionsmotor. Jeg forventer, at de initiativer slår igennem i 2020, og vi kan allerede i december og her i januar se en begyndende og positiv trend,” siger Jesper Hansen, der har en klar ambition om at styrke Telenors position som landets 2. største mobiloperatør.

Udover de nye salgssamarbejder med Elgiganten og Power, har Telenor lanceret en række nye produkter – på privat nye børneabonnementer, nye roamingtilbud og på erhverv en ny portefølje til mindre erhvervsdrivende. På bredbånd har Telenor indgået nye aftaler om salg af højhastighedsbredbånd i Eniig og Nord Energis forsyningsområder og netop lanceret en ny portefølje af hastighedsprodukter under navnet MaxSpeed.

Telenor har sideløbende investeret i sikkerhed, data analytics og automatisering samt i et nyt cloud baseret kernenetværk, der skal sikre kunderne de bedste mobilforbindelser på både 4G og 5G.

De finansielle tal fremgår af koncernens Q4-rapport, som kan ses på www.telenor.com/investors. Oplysninger om Telenor Danmark fremgår af side 8


Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 183 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.400 medarbejdere, har 57 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692