Gå til indhold
Arkivfoto: Solcellepark
Arkivfoto: Solcellepark

Pressemeddelelse -

Telia og Telenor sikrer ny grøn strøm til nettet gennem stor elkøbsaftale med Better Energy

Telia og Telenor har indgået en elkøbsaftale med Better Energy, der betyder, at der bliver tilført 125 GWh om året af ny grøn og støttefri strøm til det danske elnet. På grund af aftalen vil Better Energy således opføre en ny solcellepark, der forventes nettilsluttet indenfor 2-3 år. Solcelleparken skal levere grøn strøm til Telia og Telenors mobilnetværk, som med aftalen vil dække ca. 75 % af selskabernes strømforbrug til netværket.

Telenor og Telia har netop underskrevet en stor elkøbsaftale (Power Purchase Agreement) med det vedvarende energiselskab Better Energy, som sikrer opførelse af ny grøn strømproduktion i form af en solcellepark, som forventes at være færdigopført og i drift inden udgangen af 2024.

Telenor og Telia vil herefter over en tiårig periode aftage 125 GWh om året, hvilket dækker ca. 75 % af strømforbruget til selskabernes mobilnetværk og i øvrigt svarer til ca. 78.000 danskeres årlige strømforbrug.

”Med aftalen tager vi et stort og vigtigt skridt frem mod Telenors målsætning om at være 100 % CO2-neutrale i 2030. Der skal handles hurtigt og resolut, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren, og derfor er vi meget glade for, at vi med aftalen udvider puljen af grøn energi i Danmark,” siger Lars Thomsen, CEO for Telenor Danmark.

”CO2-udledningen fra driften af mobilnetværket udgør i dag omkring en tredjedel af vores samlede udledninger. Derfor arbejder vi dedikeret på at levere de bedst mulige netværksydelser med det mindst mulige klimaaftryk. Med aftalen bidrager vi betydeligt til udbygningen af den vedvarende energiproduktion, hvilket er helt i tråd med Telias ambition om nuludledning i 2030”, siger Petr Cermak, CEO for Telia Denmark.

Strømkøb med direkte effekt på den grønne omstilling

Virksomheder kan gøre en direkte forskel ved at købe ny, grøn og støttefri energi, der reducerer CO2-udledningen markant og samtidig har en mærkbar effekt på levering af mere grøn strøm. Better Energy glæder sig over det nye samarbejde kan sætte fart på positiv forandring:

”Vi står med tre akutte kriser i Europa; en klimakrise, en naturkrise og en energikrise. Hvor hurtigt vi omstiller os til vedvarende energi har afgørende betydning for den verden, vi alle skal leve i bagefter. Med aftalen og det aktive valg om at købe ny grøn strøm har Telia og Telenor været med til at accelerere den grønne omstilling i Danmark og Europa,” siger Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør i Better Energy.

Solcelleparken vil efter planen være tilsluttet elnettet i 2024. Better Energy ejer og er ansvarlig for opførslen, driften og vedligeholdelsen af den kommende park.

Kontakt

For mediehenvendelser, kontakt venligst:

Telenor: Cecilie Bruun Iversen, 60 50 63 53, cebi@telenor.dk

Telia: Mads Houe, 28 27 01 71, mads.houe@teliacompany.com

Better Energy: Christian Bergmann Mølgaard, 26 71 36 34, cbm@betterenergy.dk

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Cecilie Bruun Iversen

Cecilie Bruun Iversen

Pressekontakt Pressechef 25 600 800

Relateret materiale

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S
Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692