Gå til indhold

Pressemeddelelse -

TeliaSonera og Telenor offentliggør de første medlemmer af det fælles selskabs topledelse

I dag offentliggør Telenor og TeliaSonera, at Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse er blevet udnævnt til administrerende direktør for det fremtidige joint venture i Danmark. Telia Danmarks administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør. Alle tre vil være til stede på et pressemøde i dag kl. 11:30 i København.

”Vi er glade for at offentliggøre, at Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian bliver henholdsvis adm. direktør, viceadministrerende direktør med ansvar for privatmarkedet med brands, kanaler og marketing samt CFO i TeliaSoneras og Telenors fælles selskab i Danmark. Med deres evner, erfaring og ekspertise komplementerer de hinanden og udgør en meget stærk topledergruppe,” siger TeliaSoneras Executive Vice President og Head of Europe, Robert Andersson.

Hilde Tonne har været medlem af Telenor-koncernens topledelse siden 2007, og hun har stået i spidsen for industriel udvikling siden 2011.

“Hilde Tonne er en meget kompetent og erfaren leder, der har bevist, at hun kan drive forandring og udfordre status quo. Disse evner er afgørende, når man skal lægge to virksomheder sammen og skabe en ny, stærk og innovativ spiller, der har ambitioner om at udfordre det danske telemarked,” siger Robert Andersson.

Søren Abildgaard har været CEO i Telia Danmark siden januar 2011.

“Søren Abildgaard er udnævnt på baggrund af sin brancheindsigt, sin kommercielle forståelse og sin operationelle erfaring. Han har demonstreret, at han formår omstillingens kunst i en branche under hastig forandring, og han kan oversætte strategiske visioner til handling. Og på trods af svære tider har han skabt et miljø, hvor medarbejderne trives,” siger Telenors Executive Vice President og Head of Europe Kjell-Morten Johnsen.

Dennis Kilian har været CFO i Telia Danmark siden marts 2013.

“Dennis Kilian er valgt på baggrund af sit faste greb om de finansielle discipliner, sin kommercielle forståelse og sine analytiske evner, hvilket har gjort ham til en vigtig drivkraft for forretningen. Han har spillet en aktiv rolle i at udvikle og definere den overordnede strategi for Telia Danmark, og han har sikret, at forretningsbeslutninger var baseret på sunde finansielle kriterier,” siger Kjell-Morten Johnsen.

En robust operatør på det danske marked

Hilde Tonne, Søren Abildgaard og Dennis Kilian tiltræder deres nye stillinger, efter at EU Kommissionen har godkendt det fælles selskab, hvilket ventes at ske i anden halvdel af 2015. Men allerede 1. august vil Hilde Tonne begynde som leder af en lille gruppe af medarbejdere fra TeliaSonera og Telenor, der med base i København forbereder fusionen af de to danske forretninger.

“Med fusionen af Telia og Telenor bliver vi en robust operatør på det danske marked til glæde for kunderne, som kan se frem til værdifulde tjenester og en forbedret netværksoplevelse. Jeg ser frem til at møde alle medarbejderne i Telia og Telenor, når vi sammen begiver os ud på rejsen mod at etablere et nyt, fælles selskab i Danmark,” siger Hilde Tonne.

Pressemøde i dag kl. 11:30 i København

Telenor og TeliaSonera holder pressemøde med Hilde Tonne, Søren Abildgaard, Dennis Kilian, TeliaSoneras Europachef Robert Andersson og Telenors Europachef Kjell-Morten Johnsen. Det sker i dag kl. 11:30 på Hotel D’Angleterre på Kgs Nytorv i København.

Mediekontakt

  • Maria Vilhardt, kommunikationschef i Telenor Denmark, mvil@telenor.dk, tlf: 6050 7014
  • David Engstrøm, pressechef i Telia Danmark, david.jagerstedengstrom@teliasonera.com, tlf. 2827 8185

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi 208 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1500 medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk. 

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692