Gå til indhold
25-årig dansker løser landsbrugsudfordring i Myanmar med ny App

Pressemeddelelse -

25-årig dansker løser landsbrugsudfordring i Myanmar med ny App

Antropologistuderende fra Københavns Universitet Ingrid Høgh Rasmussen og team hjælper landmænd i Myanmar med at sælge produkter. Løsningen hedder AgriMatch og har netop vundet Telenor Youth Forum. Ingrid skal nu i samarbejde med en lokal NGO tilslutte 3.000 landmænd.

Ingrid Høgh Rasmussen og hendes team er netop udråbt som vindere af Telenors globale ungdomsforum, Telenor Youth Forum, og har modtoget 100.000 NOK for deres innovative digitale løsning, AgriMatch, som er en app, der hjælper landmænd i Myanmar med at sælge deres produkter.

- Mange udviklingsinitiativer og digitale løsninger har forsøgt at optimere landbrugssektorer verden over ved at forsøge at forbinde landmændene direkte til eksportører, men det virker desværre ikke, fordi mellemmænd udgør en uhyre vigtig rolle for landmændene, siger den 25-årige antropologistuderende fra Københavns Universitet og fortsætter:

- Det leder til en ond cirkel af korruption, gæld og fattigdom for landmændene.


Til kamp mod økonomisk ulighed

Telenor Youth Forum er et forum, hvor unge mennesker kommer med deres bud på, hvordan vi kan bruge teknologien til at komme globale udfordringer til livs.

Med AgriMatch ønsker Ingrid at bekæmpe økonomisk ulighed i landbrugssektoren – særligt i Myanmar, hvor 70% af befolkningen, ifølge Food and Agriculture Organization, er stærk økonomisk afhængig af landbruget.

- Vores løsning, AgriMatch, giver landmanden mulighed for selv at finde og kontakte mellemmænd og andre landmænd i nærområdet. Til det bruger vi geolokation. På den måde står landmændene i en stærkere forhandlingsposition og kan få en bedre pris for deres produkter, siger Ingrid Høgh Rasmussen.

Allerede før finalen havde en større landbrugs-NGO i Myanmar, Network Activities Group, indgået et partnerskab med AgriMatch.

Det betyder, at teamet nu kommer til at programmere AgriMatch og køre et pilotprojekt, som involverer 3.000 landmænd og 200 mellemmænd fra september 2019.


Om Telenor Youth Forum

For femte år i træk har Telenor i samlet unge mennesker fra hele verden, der gerne vil være med til at udnytte de digitale muligheder til at afhjælpe nogle af de sociale-, miljø- og samfundsmæssige udfordringer. Programmet hedder Telenor Youth Forum og afholdes i samarbejde med Nobels Fredscenter.

Emner


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og Asien, og på verdensplan hjælper vi 172 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.400 medarbejdere, har 57 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692