Gå til indhold
OK Mobil bliver til CBB Mobil

Pressemeddelelse -

OK Mobil bliver til CBB Mobil

Telenor har købt mobilselskabet OK Mobil, som fremover bliver en del af Telenor-familien og bydes kærligt velkommen hos CBB Mobil. Kunderne fortsætter således på samme netværk som hidtil samt med samme priser og sim-kort – men med mere indhold i abonnementet.

Som et led i en omlægning af sin forretning har energiselskabet OK valgt at sælge sit mobilselskab, OK Mobil, til Telenor. OK har frem til nu lejet sig ind på Telenors netværk og serviceret sine mobilkunder via CBB’s platform. Nu bliver de tidligere OK Mobil-kunder en del af CBB’s univers, der er kendt for at være ’ærligt, kærligt og uden bøvl’. Kunderne fortsætter med meget af det, som de kender fra OK-tiden – nemlig samme kundeservice, sim-kort og pris, men får til gengæld mere indhold inkluderet i deres abonnement.

Hos OK er der stor tilfredshed med salget, der giver mulighed for mere fokus på at drive en grøn omstilling af selskabets kerneforretning.

”Vi har gennem mange år været virkeligt glade for samarbejdet med Telenor. På baggrund af et stærkt mobilnetværk og en god it-platform har vi kunnet levere gode fordele til vores kunder i form af billig mobiltelefoni og tilhørende god kundeservice. Men i kraft af vores nye strategi har vi behov for at fokusere vores ressourcer på at blive et grønt energiselskab, og derfor giver det mening for os at skille os af med mobilforretningen nu. At det sker til CBB/Telenor er for os den helt rigtige løsning, da det sikrer den bedst mulige overgang for vores kunder” siger Michael Lamberth, CCO i OK.

Flytning uden bøvl
Hos Telenor giver det til gengæld god mening at overtage relationen til OK’s mobilkunder.

”Vi er rigtig glade for at kunne være med til at sikre, at OK’s mobilkunder fortsat har et trygt og godt sted at have deres mobilabonnement. Det har været en central del af vores dialog med OK, at vi fortsat har fokus på at have kunden i centrum, og i den forbindelse er CBB Mobil et perfekt match. Vi glæder os til, at de bliver en del af familien og forventer, at de så at sige kan flytte ind uden det mindste bøvl”, siger Lars Thomsen, CEO for Telenor Danmark.

Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen. OK Mobil’s kunder er blevet orienteret om skiftet.

Ny mulighed for støtte til lokalsporten
Hidtil har mobiltelefoni været en del af OK’s sponsorkoncept, der tæller mere end 2.500 foreninger. Ligesom brændstof, hvor kunden støtter den lokale forening med 5 øre per liter, har man også kunnet støtte via et mobil-abonnement. Denne mulighed forsvinder, men OK forventer at lancere en erstatning for denne støttemulighed i den kommende tid.

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692