Pressemeddelelse -
Storebæltsbroen får 5G-mobildækning
Telenor sørger nu for 5G-mobildækning på store dele af Storebæltsbroen. Teleselskabet har nemlig opgraderet flere master ved broen med den nyeste 5G-teknologi. Det betyder, at trafikanterne nu vil opleve en bedre forbindelse, når der skal streames film og serier fra passagersæderne eller lyttes til musik og lydbøger under køreturen.
Telenor er i gang med en gennemgribende udbygning af sit mobilnetværk, der er Danmarks største, som giver endnu bedre forbindelser og højere hastigheder til danskerne.
Forbedringerne kommer nu også trafikanterne på Storebæltsbroen til gode, idet flere mobilmaster ved broen er blevet opgraderet med den hurtige 5G-teknologi.
”Vi er i gang med en større modernisering af mobilnetværket og udrulning af 5G, så vi sikrer, at vi altid er et skridt foran danskernes hastigt stigende mobil- og dataforbrug. Med vores landsdækkende udbygning af netværket kommer danskerne til at få endnu højere hastigheder og endnu bedre forbindelser i både byerne og uden for byerne,” siger netværksekspert Jesper Mølbak fra Telenor.
5G-bussen ruller
Mobilmasterne på Storebæltsbroen er dog kun en del af de mange master, som er blevet opgraderet med 5G-teknologien i år. Telenor forventer at nå 1.000 opgraderede 5G-master inden årsskiftet.
”I de områder, hvor vi har moderniseret vores netværk med 5G, oplever vi nogle helt klare forbedringer. Mobiltrafikken stiger typisk omkring 30%, da der kan komme mere trafik igennem netværket, kunderne oplever højere hastigheder, og vi oplever en højere tilfredshed med netværket,” siger Jesper Mølbak.
5G er den femte generation af mobilnetværk, hvilket betyder, at det er en videreudvikling af den eksisterende 4G-teknologi til trådløse forbindelser. 5G gør det muligt at transportere langt flere data end nutidens 4G-netværk, og det er derfor langt bedre rustet til at klare vores stadigt mere avancerede dataforbrug. Det vil man især kunne mærke, når man streamer eller bruger underholdningstjenester.
Faktaboks:
Tre myter om 5G
1. Er 5G nødvendigt, når 4G er så hurtigt?
Ja. 4G er godt og hurtigt, men danskernes stigende mobil- og dataforbrug betyder, at der i fremtiden bliver brug for mere kapacitet i mobilnetværket. 5G er meget hurtigere end 4G og kan også i højere grad håndtere mange enheder, der er tilsluttet på samme tid.
2. Er 5G kun nyttigt i byerne?
Nej. Selvom 5G giver gode og stabile forbindelser i områder med mange mennesker, er teknologien også meget nyttig i områder med kun få beboere. Takket være de store mængder data, der kan overføres med 5G, er teknologien også velegnet som erstatning for kobber- eller fibernetværk og kan således bruges som stabil internetforbindelse til en hel husstand.
3. Betyder 5G mere stråling?
Nej. Da 5G er mere effektivt end tidligere generationer i mobilnetværket, reduceres den samlede stråling. Vi vil til enhver tid sikre, at strålingsniveauet fortsat til at ligge langt under de grænseværdier som sundhedsmyndighederne fastsætter, når 5G-nettet er fuldt udbygget. Det er desuden Sundhedsstyrelsens vurdering, at man ikke skal være bekymret for sit helbred, når man bruger 5G eller anden trådløs teknologi.
Emner
Kategorier
Regions
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.