Pressemeddelelse -
Telenor åbner fremtidens virtuelle butik
Danmarks næststørste teleselskab åbner som branchens første herhjemme en virtuel butik, der kombinerer fordelene ved en fysisk forretning og en webshop.
En ny mobiltelefon med tilbehør er for mange en stor investering, og det kan være en jungle at finde den rigtige på nettet uden at have fået kvalificeret rådgivning først. Men hvis det kniber med tiden eller lysten til at gå ind i en fysisk butik, så er der nu mulighed for at prøve Telenors nye virtuelle shoppingformat.
Det nye butikskoncept hedder Telenor Live og tilbyder mobiler, abonnementer og tilbehør – og ikke mindst personlig betjening, præcis som den, der tilbydes i de fysiske butikker. En Telenor-medarbejder viser rundt og giver rådgivning om de produkter eller services, der matcher den enkelte kundes ønsker og behov.
Kunden vælger selv, om hun eller han vil have sit kamera sluttet til, og de første erfaringer viser, at feedbacken fra kunderne er meget positiv.
- Vi er blevet meget mere fortrolige med at tale med hinanden over en videoforbindelse hen over det seneste år, og Telenor Live er en ny måde at handle på, som ligger helt naturligt i tråd med den udvikling. Videoforbindelsen er knivskarp, og vi har brugt en del tid på at udvikle det tekniske set up og indrette butikken for at optimere kundeoplevelsen, siger privatkundedirektør i Telenor, Christian Hoffmann.
Fuldt fokus på personlig kundeoplevelse
Telenor er det første danske teleselskab, der tilbyder det bedste fra den fysiske butik og en webshop via en højkvalitetsforbindelse. Udvalget i Telenor Live er det samme som i teleselskabets fysiske butikker, og varerne bliver sendt direkte hjem til kunden.
Og en virtuel butik kan sagtens rime på personlig betjening, forsikrer Telenors privatkundedirektør.
- Det er præcis pointen. Vi har taget det bedste fra den fysiske butik og webhandelen og slået det sammen. Der er fuldt fokus på den enkelte kunde, ekspedienten har god tid og skal ikke forholde sig til andre kunder under ekspeditionen, og så bliver varerne leveret direkte til døren. Sådan en butik vil jeg gerne selv handle i, siger Christian Hoffmann.
Telenor Live har åben mandag-lørdag fra kl. 10-20 og kan besøges via Telenors hjemmeside.
Related links
Emner
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.