Gå til indhold
​Telenor øger antal kunder og løfter indtjeningen

Pressemeddelelse -

​Telenor øger antal kunder og løfter indtjeningen

I dag offentliggør Telenor-koncernen sit resultat for fjerde kvartal 2020 og det samlede resultat for 2020.

Telenor Danmark formår trods COVID-19 påvirkning at øge EBITDA-indtjeningen med 9% til 233 mio. kroner i fjerde kvartal, hvor indtjeningsgraden stiger 3pct. point til 23,9%. På kundesiden vokser Danmarks næststørste mobilselskab og har budt 38.000 nye mobilkunder velkommen i 2020. Telenor lukker dermed året af med en samlet omsætning på 3.690 mio. kr., en EBIDTA-indtjening på 945 mio. kr. og en kundebase på 1.7 mio. mobilkunder svarende til en kundevækst på 2%.

Med lanceringen af MaxSpeed, der er kåret som Danmarks bedste bredbåndsprodukt af Tænk, og gennem en bedre adgang til de regionale fibernet har Telenor samtidig formået at vende bredbåndsforretningen og vækster tilmed 1.000 nye bredbåndskunder i sidste kvartal. Særligt antallet af nye kunder på højhastighedsbredbånd har været støt stigende gennem 2020, og Telenor er i dag i stand til at tilbyde højhastighedsbredbånd på 2,5 mio. adresser og er en af de største udbydere på området.

”Jeg er meget tilfreds med vores resultater i 2020. Vores omsætning har i sagens natur været påvirket af COVID-19 og af, at vi har måttet holde vores butikker lukkede i store dele af året og haft lavere roamingtrafik. Men vi står på et solidt fundament, og jeg meget tilfreds med, at vi i 2020 formår at realisere vores ambition om at øge kundebasen, skabe højere loyalitet blandt vores kunder og øge indtjeningsgraden,” siger Lars Thomsen, adm. direktør i Telenor Danmark.

Modernisering af netværket
Telenor har i 2020 investeret i en række nye produkter, såsom Skærmskift, eSIM og nye innovative IoT-løsninger, og har samtidig påbegyndt udrulningen af 5G og taget hul på en gennemgribende opgradering af hele mobilnetværket, hvor ældre mobilteknologi udfases til fordel for nyere og bedre 4G- og 5G-teknologier.

”Samtlige af vores 4.300 mobilmaster vi blive opgraderet over de næste par år, og kunderne kan se frem til, at Danmarks største netværk får bedre dækning i byerne og yderområderne. Telenor dækker i dag Indre København med 5G, og vi er i fuld gang med udrulningen i landets fire største byer og glæder os til at fortsætte 5G-udrulningen i 2021, så vores kunder får gavn af de nyeste mobilteknologier,” siger Lars Thomsen.

Nøgletal fra Telenor Danmark Fjerde kvartal For året 2020
EBITDA-indtjening 233 mio. danske kr. 945 mio. danske kr.
Omsætning 976 mio. kr. 3.690 mio. danske kr.
Kundefremgang på mobil 1.000 kunder 38.000 kunder

De finansielle tal opgives efter regnskabsstandarden IRFS16 og fremgår af koncernens Q4-rapport, som kan ses på https://www.telenor.com/investors/reports-and-presentations/ 

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for fjerde kvartal 2021 og det samlede resultat for året. Med en øget omsætning på i alt 3.914 millioner kroner, en samlet EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 26,4 % leverer Telenor det bedste resultat i ti år, takket være en styrket markedsposition og et fortsat fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692