Gå til indhold
Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Pressemeddelelse -

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for fjerde kvartal 2021 og det samlede resultat for året. Med en øget omsætning på i alt 3.914 millioner kroner, en samlet EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 26,4 % leverer Telenor Danmark det bedste resultat i ti år, takket være en styrket markedsposition og et fortsat fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning.

2021 var et særdeles godt år for Telenor Danmark med accelereret vækst og en indtjeningsgrad, der endte på sit højeste nogensinde. Telenor lukker nemlig året med en samlet omsætning på 3.914 millioner kroner og en EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner, hvilket er 9 % over sidste års resultat og det bedste i ti år og resulterer i en indtjeningsgrad på 26,4 %.

”Vi har i 2021 leveret et utroligt flot resultat med vækst i kerneforretningen, vækst på nye områder og særdeles glade kunder. Det er i høj grad en fælles fortjeneste, som alle medarbejdere i Telenor godt kan være stolte af. Vi har haft en klar strategi om at ville transformere Telenor ved bl.a. at skabe en mere klar position i markedet, og det er i dén grad lykkedes. Derfor er vi også glade for at opleve, at kunderne kvitterer for indsatsen,” siger Lars Thomsen, der er administrerende direktør i Telenor Danmark.

Telenor har i det forgangne år skruet yderligere op for sine netværksinvesteringer og sat fart på 5G-udrulningen, lanceret en ny brandplatform, Danmarks Bedste, som danskerne har taget godt imod, og ved hjælp af services som NetSikker og Skærmskift indtaget en solid position i markedet som det teleselskab, der giver tryghed og sikkerhed i hverdagen. Telenor har desuden fortsat eksekveringen på sin ambition om fuld digitalisering af alle processer og automatisering af netværksdriften.

Underliggende vækst i kundebasen

Telenor har i dag 1.646.000 mobilkunder og 114.000 internetkunder. Antallet af internetkunder stiger dermed med 7.000 sammenlignet med samme kvartal året forinden, mens antallet af mobilkunder, som svarer til antallet af simkort i basen, er 29.000 lavere end ved udgangen af 2020. Det skyldes, at to større offentlige kontrakter, som dækkede over mange simkort, udløb i 2021.

”Vi er naturligvis gladest, når vi vinder kunder, og heldigvis ser den underliggende trend i kundetallene markant anderledes ud. Når vi korrigerer for de to udløbne offentlige kontrakter, ser vi trods et vanvittigt konkurrencepræget marked faktisk en vækst i kundebasen. Derfor giver årets kundetal heller ikke anledning til bekymring eller dårlig nattesøvn. Tværtimod hæfter jeg mig ved, at Telenor er blevet en sund forretning i vækst,” siger Lars Thomsen fra Telenor.

En enkel og digital forretning

Telenor kunne i årets sidste kvartal måle den højeste kundetilfredshed nogensinde[1], ligesom CBB tidligere på året vandt prisen for Danmarks Bedste Kundeservice på tværs af brancher og kom ind på en syvendeplads på listen over de brands, danskerne helst anbefaler til venner og bekendte[2]. Når danskerne skal vurdere deres eget teleselskab, tager Telenor og CBB desuden en delt førsteplads som de selskaber, der giver kunderne et sikkert digitalt liv[3].

”Vi arbejder hver dag for at skabe mere værdi for kunderne i form af førsteklasses kundeservice og attraktive produkter og services. Derfor forventer vi også i 2022 at fastholde det høje niveau og fortsætte den lønsomme vækst, vi har set det forgangne år. Internt fortsætter vi vores fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning, der gør os i stand til at automatisere mange manuelle processer, så vi kan fokusere vores ressourcer og kreativitet på udvikling,” siger Lars Thomsen fra Telenor.

Nøgletal fra Telenor Danmark

Q4 2021

Q4 2020

Hele året 2021

Hele året 2020

EBITDA-indtjening

DKK 232 mio.

DKK 233 mio.

DKK 1.034 mio.

DKK 945 mio.

Omsætning

DKK 1.069 mio.

DKK 976 mio.

DKK 3.914 mio.

DKK 3.690 mio.

Mobilkunder

1.646.000

1.675.000

Bredbåndskunder

114.000

107.000

De finansielle tal opgives efter regnskabsstandarden IRFS16 og fremgår af koncernens Q4-rapport, som kan ses på https://www.telenor.com/investors/reports-and-presentations/


[1] NPS (Net Promoter Score) målt af det uafhængige analyseinstitut Voxmeter. NPS er en metode til at måle kundernes tilfreds og loyalitet.

[2] YouGov BrandIndex’ Recommend Ranking 2021

[3] Uafhængig analyse foretaget af analyseinstituttet Voxmeter

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Telenor leverer stabil vækst og den højeste indtjeningsgrad i 15 år

Telenor leverer stabil vækst og den højeste indtjeningsgrad i 15 år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for årets tredje kvartal i 2021. Telenor Danmark fortsætter den positive finansielle udvikling og kommer ud af tredje kvartal med en højere indtjening, øget omsætning og flere mobil- og bredbåndskunder.

Telenor lancerer ’Danmarks Bedste’

Telenor lancerer ’Danmarks Bedste’

En ny brandplatform er netop blevet præsenteret fra Telenor. I front på de skrå brædder står en digital superbruger i form af en animeret, toptjekket bedstemor – præsenteret som Danmarks Bedste. Hun skal portrættere følelsen af friheden til at opleve alt det gode i den digitale verden og trygheden til at turde. For hvad er mere trygt end en bedstemor?

Foto: PR

​Hver femte er ramt - teleselskab blæser til kamp mod digitale krænkelser

Hver femte voksne dansker har været udsat for digitale krænkelser, viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Telenor. En stor del af ofrene oplever samtidig, at det er svært at få hjælp til at løse problemerne. Det skal der laves om på, lyder det fra landets næststørste teleselskab.

Stabilt resultat skaber fundamentet for fremtidig vækst i Telenor

Stabilt resultat skaber fundamentet for fremtidig vækst i Telenor

I dag offentliggør Telenor-koncernen resultatet for fjerde kvartal af 2022 og det samlede resultat for året. For andet år i træk leverer Telenors danske forretning vækst i omsætningen og fortsætter med yderligere investeringer i modernisering af mobilnetværket samt i bæredygtighed og digitalisering.

Første kvartal 2022 har budt på kundetilvækst og stabil indtjening hos Telenor.

Telenor gik stabilt ind i 2022

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for første kvartal 2022, som har budt på kundetilvækst og stabil indtjening i et kvartal præget af stigende usikkerhed.

Øget efterspørgsel på digital tryghed skaber fortsat vækst i Telenor

Øget efterspørgsel på digital tryghed skaber fortsat vækst i Telenor

I dag offentliggør Telenor-koncernen resultatet for tredje kvartal af 2022. For Telenor Danmark var salget af produkter, der skaber digital sikkerhed og tryghed, med til at skabe den fortsatte vækst i omsætningen og dermed sikre et godt resultat for kvartalet.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692