Gå til indhold
Øget efterspørgsel på digital tryghed skaber fortsat vækst i Telenor

Pressemeddelelse -

Øget efterspørgsel på digital tryghed skaber fortsat vækst i Telenor

I dag offentliggør Telenor-koncernen resultatet for tredje kvartal af 2022. For Telenor Danmark var salget af produkter, der skaber digital sikkerhed og tryghed, med til at skabe den fortsatte vækst i omsætningen og dermed sikre et godt resultat for kvartalet.

Telenor Danmark går ud af tredje kvartal af 2022 med en serviceomsætning på 690 mio. kr., hvilket er 4,1 % højere end samme kvartal i 2021, og en samlet EBITDA-indtjening på 261 mio. kr. I tråd med andet kvartal er væksten bl.a. drevet af salg fra nye forretningsområder, hvor særligt sikkerhedsprodukter som Mobile Device Management til erhvervskunderne og det tryghedsskabende NetSikker Plus til privatkunderne vinder frem.

”Sidste år valgte vi at fokusere mere målrettet på at levere digital sikkerhed og tryghed, og nu begynder vi at se, at vi har etableret en position på markedet, som samtidig gør en positiv forskel for forretningen. Vores kunder efterspørger et sikkerhedsnet under deres digitale færden, og det har altafgørende betydning i en tid, hvor cybertruslen mod Danmark er højere end nogensinde før. Det gælder både vores privatkunder med NetSikker Plus og vores erhvervskunder, der gennem vores stærke partnerskaber investerer i løsninger, som sikrer deres digitale infrastruktur," siger Lars Thomsen, der er administrerende direktør i Telenor Danmark.

Stigende elpriser er fortsat en udfordring

Telenors vækst i serviceomsætningen kan imidlertid ikke kompensere for de stigende elpriser, hvorfor det endelige EBITDA-resultat er 6,2% lavere end tredje kvartal af 2021. Dog er der sket en stigning i EBITDA-resultatet set i forhold til det foregående kvartal.

”Det er yderst positivt, at vi formår at eksekvere på strategien og leverer vækst i serviceomsætningen i tredje kvartal. Der er eksterne kræfter på spil, som vi ikke kan styre, men som præger vores lønsomhed negativt. Fjerner vi de øgede eludgifter fra regnestykket, har vi faktisk en positiv resultatfremgang. Det gør tredje kvartal af 2022 til et godt kvartal, og det skal vi være stolte af,” siger Lars Thomsen.

I Telenor Danmark er antallet af mobilkunder nu på 1.651.000, hvilket er 4.000 færre end ved udgangen af andet kvartal af 2022. Samtidig er antallet af bredbåndskunder uændret på 118.000, hvilket dog dækker over en fremgang på 4.000 kunder, som har tilvalgt højhastighedsforbindelser, som fx fiber og en tilsvarende tilbagegang på kunder med en DSL-forbindelse.

Nøgletal fra Telenor Danmark

Q3 2022

Q2 2022

Q3 2021

EBITDA-indtjening

DKK 261 mio.

DKK 256 mio.

DKK 278 mio.

Omsætning

DKK 1.021 mio.

DKK 993 mio.

DKK 973 mio.

Service-omsætning

DKK 690 mio.

DKK 670 mio.

DKK 663 mio.

Mobilkunder

1.651.000

1.655.000

1.688.000

Bredbåndskunder

118.000

118.000

113.000

Om NetSikker og NetSikker Plus
NetSikker er inkluderet i alle Telenors mobilabonnenter til privatkunderne og er en service, der både arbejder med information, forebyggelse og bekæmpelse af digitale krænkelser og snyd ved onlinekøb. NetSikker Plus, som kan tilvælges, er en udvidelse til NetSikker og dækker hele husstanden med højere forsikringsdækning ved digitale krænkelser samt ved ID-tyveri og økonomisk tab som følge heraf. Med NetSikker Plus får forbrugerne også ID Vagt, som er en tjeneste, der holder øje med forbrugerens personlige informationer på nettet og advarer, hvis de bliver lækket.

Om Mobile Device Management
Mobile Device Management (også kendt som MDM) er et system, der giver virksomheder mulighed for at styre medarbejdernes mobile enheder fra én central. På den måde kan virksomheden bedre holde et vågent øje med mulige, mistænksomme programmer og dermed sikre, at data og personlige oplysninger ikke ender i de forkerte hænder. Samtidig er MDM en løsning på, at hvis en medarbejders arbejdstelefon eller tablet bliver stjålet, så giver MDM mulighed for at slette enheden eksternt.

De finansielle tal aflægges efter IFRS og fremgår af koncernens rapport, som kan ses på https://www.telenor.com/invest...

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for fjerde kvartal 2021 og det samlede resultat for året. Med en øget omsætning på i alt 3.914 millioner kroner, en samlet EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 26,4 % leverer Telenor det bedste resultat i ti år, takket være en styrket markedsposition og et fortsat fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning.

Første kvartal 2022 har budt på kundetilvækst og stabil indtjening hos Telenor.

Telenor gik stabilt ind i 2022

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for første kvartal 2022, som har budt på kundetilvækst og stabil indtjening i et kvartal præget af stigende usikkerhed.

Stabilt resultat skaber fundamentet for fremtidig vækst i Telenor

Stabilt resultat skaber fundamentet for fremtidig vækst i Telenor

I dag offentliggør Telenor-koncernen resultatet for fjerde kvartal af 2022 og det samlede resultat for året. For andet år i træk leverer Telenors danske forretning vækst i omsætningen og fortsætter med yderligere investeringer i modernisering af mobilnetværket samt i bæredygtighed og digitalisering.

Telenor leverer stabilt 1. kvartal

Telenor leverer stabilt 1. kvartal

Telenor Danmark tager de gode takter fra 2022 med ind i 2023 og lykkedes fortsat med at øge omsætningen og driftsoverskuddet via fokus på digitalisering og lancering af nye relevante services for kunderne. Udfaldet af en retssag mod staten præger dog årets første kvartalsresultat.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692