Gå til indhold
Stabilt resultat skaber fundamentet for fremtidig vækst i Telenor

Pressemeddelelse -

Stabilt resultat skaber fundamentet for fremtidig vækst i Telenor

I dag offentliggør Telenor-koncernen resultatet for fjerde kvartal af 2022 og det samlede resultat for året. For andet år i træk leverer Telenors danske forretning vækst i omsætningen og fortsætter med yderligere investeringer i modernisering af mobilnetværket samt i bæredygtighed og digitalisering.

I 2022’s sidste kvartal leverede Telenors danske forretning en serviceomsætning på 688 millioner kroner og en samlet EBITDA-indtjening på 248 millioner kroner, hvilket er en stigning på 7 % på både serviceomsætningen og EBITDA i forhold til samme periode sidste år. Som ved årets forrige kvartaler ser Telenor Danmark fortsat effekterne af at positionere sig i markedet ved at tilbyde kunderne en enkel, tryg og sikker digital hverdag.

”2022 har på mange måder været et ekstraordinært år, og derfor er jeg stolt af, at vi går ud af fjerde kvartal med vækst i serviceomsætningen og på bundlinjen. Trods udefrakommende udfordringer på flere fronter driver vi en sund forretning. Væksten er nødvendig for, at vi fortsat kan investere i bl.a. 5G, digitalisering og bæredygtighed,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor, og fortsætter:

”Vi har udvist rettidig omhu på tværs af organisationen, bl.a. ved at holde lidt igen på salg og marketing samt effektiviseringsgevinster drevet af digitaliseringer. Resultatet er, at vi bedre har kunnet modstå effekterne af inflationen, pressede forsyningskæder og voldsomme elpriser, som dog fortsat sætter sit negative præg på omkostningerne i fjerde kvartal.”

Holdindsats bag resultatet

I løbet af året har Telenor investeret et trecifret millionbeløb i opgradering og modernisering af sit mobilnetværk, der er Danmarks største med 4.200 mastepositioner fordelt ud over hele landet. Ifølge Lars Thomsen er det netop muligheden for at foretage investeringer, der skal bane vejen for fremtidig vækst i kombination med virksomhedens kultur og fællesskab:

”2022’s resultat er i høj grad et resultat af, at medarbejderne har løftet i flok, og det har været en fornøjelse at være vidne til. Det afspejler sig også i Telenors årlige trivselsmåling, hvor tallene viser en fortsat stigende tilfredshed blandt medarbejderne. Faktisk placerer Telenor sig en del over gennemsnittet for andre danske virksomheder, når det gælder engagement. Det tegner godt for 2023.”

I 2022 indgik Telenor Danmark en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA) om anlæggelsen af en ny solcellepark. Den skal sikre grøn energi til mobilnetværket og er et vigtigt skridt frem mod Telenors målsætning om at være 100 % CO2-neutrale i 2030.

Styrker positionerne i markedet

Antallet af Telenor-kunder ligger nu på samme niveau som ved udgangen af 2021 – dvs. 1.646.000 millioner kunder. Antallet af internetkunder lander på 116.000 og er dermed steget med 2000 på et år.

”Vi er naturligvis glade for at fastholde kundebasen i et udfordrende marked, og kunderne kvitterer især positivt for NetSikker samt sikkerhedsprodukter og managed services fra Erhverv. Derfor har vi i 2023 fortsat fokus på at styrke vores positioner i markedet og opfattelsen af, at vi giver danskerne en enkel, tryg og sikker digital hverdag. Vi begyndte for alvor at tale om digital tryghed, da vi lancerede NetSikker for knap to år siden, og der er ingen tvivl om, at det tager tid at opbygge en ny position. Men i 2023 kommer vi til at lancere flere ’proof points’ for både privat- og erhvervskunder, ligesom CBB fortsat vil gøre sit for at levere markedets højeste kundetilfredshed,” siger Lars Thomsen.

Aktuelt har Telenor netop lanceret CBB MIX, hvor fleksibiliteten og enkelheden fra mobilabonnementerne er overført til streaming, så kunderne har maksimal frihed i forhold til valg og udskiftning af streamingtjenester efter behov.

Nøgletal fra Telenor Danmark

Q4 2022

Q3 2022

Q4 2021

EBITDA-indtjening

DKK 248 mio.

DKK 261 mio.

DKK 232 mio.

Omsætning

DKK 1.057 mio.

DKK 1.021 mio.

DKK 1.069 mio.

Serviceomsætning

DKK 688 mio.

DKK 690 mio.

DKK 642 mio.

Mobilkunder

1.646.000

1.651.000

1.646.000

Bredbåndskunder

116.000

118.000

114.000

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Øget efterspørgsel på digital tryghed skaber fortsat vækst i Telenor

Øget efterspørgsel på digital tryghed skaber fortsat vækst i Telenor

I dag offentliggør Telenor-koncernen resultatet for tredje kvartal af 2022. For Telenor Danmark var salget af produkter, der skaber digital sikkerhed og tryghed, med til at skabe den fortsatte vækst i omsætningen og dermed sikre et godt resultat for kvartalet.

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for fjerde kvartal 2021 og det samlede resultat for året. Med en øget omsætning på i alt 3.914 millioner kroner, en samlet EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 26,4 % leverer Telenor det bedste resultat i ti år, takket være en styrket markedsposition og et fortsat fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning.

Telenor leverer stabilt 1. kvartal

Telenor leverer stabilt 1. kvartal

Telenor Danmark tager de gode takter fra 2022 med ind i 2023 og lykkedes fortsat med at øge omsætningen og driftsoverskuddet via fokus på digitalisering og lancering af nye relevante services for kunderne. Udfaldet af en retssag mod staten præger dog årets første kvartalsresultat.

Telenor havde fortsat vind i sejlene i 2. kvartal

Telenor havde fortsat vind i sejlene i 2. kvartal

2. kvartal bød på fremgang i alle segmenter for Telenor Danmark, hvilket bringer selskabet ud af kvartalet med vind i ryggen. Kunderne vælger fortsat Telenor til og kvitterer for selskabets evne til at dække behovet for digital tryghed og sikkerhed. På den baggrund er Telenors EBITDA-indtjening steget med 12% sammenlignet med samme kvartal i 2022.

Digital tryghed øger væksten hos Telenor

Digital tryghed øger væksten hos Telenor

Telenor Danmark kan se tilbage på et 2023 med vækst i kerneforretningen og fortsat høj interesse for teleselskabets sikkerheds- og tryghedstjenester. Fremgangen er også båret frem af en stigende efterspørgsel på Telenors 5G-internet.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692