Gå til indhold
Telenor leverer stabil vækst og den højeste indtjeningsgrad i 15 år

Pressemeddelelse -

Telenor leverer stabil vækst og den højeste indtjeningsgrad i 15 år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for årets tredje kvartal i 2021. Telenor Danmark fortsætter den positive finansielle udvikling og kommer ud af tredje kvartal med en højere indtjening, øget omsætning og flere mobil- og bredbåndskunder.

Sammenlignet med tredje kvartal sidste år stiger EBITDA-indtjeningen med 7% til 278 mio. danske kroner. Den højere indtjening er båret af fremdrift i Telenors digitaliseringsstrategi, nye produkter og en øget omsætning på 973 mio. danske kroner, hvilket er en 8% stigning sammenlignet med sidste år.

Sund vækst og glade kunder
Telenor har fortsat fokus på at levere digital tryghed, hvilket kunderne kvitterer for med højere tilfredshed og loyalitet. Telenor har i dag 1.688.000 mobilkunder, hvilket er 14.000 flere end i samme kvartal sidste år og 113.000 internetkunder, som er 7.000 flere end i samme kvartal sidste år.

”Vi har haft et fantastisk kvartal, hvor vi leverer vækst på alle centrale nøgletal, mens kunderne vælger at blive hos os, og flere kommer til. Det bekræfter os i, at det betaler sig at skabe god værdi for kunderne. De har taget rigtig godt imod vores tryghedsskabende services i privatabonnementerne såsom Skærmskift og Netsikker, men også på erhverv er der rigtig god vind i sejlene i øjeblikket og god respons på vores sikkerhedsdagsorden,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Prisvindende organisation
Telenor kom ud af tredje kvartal med en indtjeningsgrad på 28,6%, hvilket er det højeste i 15 år. Organisationen nåede også nye milepæle på andre fronter. CBB vandt en pris for Danmarks bedste kundeservice, ved analysebureauet Wilkes prisuddeling, og Telenors HR-direktør, Mette Eistrøm Krüger vandt HR-prisen 2021, som uddeles af Dansk HR.

”Vi har nu gennem flere kvartaler leveret stabil vækst, og alt tyder på, at vi er godt på vej til at have omstillet os til at skabe en mere enkel og digital forretning. Vi har gennem det seneste år implementeret en ny måde at arbejde på, med færre beslutningslag og uddelegering af ansvar. Det har givet os engagerede medarbejdere, der føler sig i stand til at tage ansvar for at gøre det enkelt for kunden og for hinanden internt. Det skaber et endnu stærkere og forbedret kundefokus, som er helt afgørende for os fremadrettet,” siger Lars Thomsen.

De finansielle tal opgives efter regnskabsstandarden IRFS16 og fremgår af koncernens Q3-rapport, som kan ses på www.telenor.com/investors.

Nøgletal fra Telenor Danmark

Q3 2020

Q3 2021

EBITDA-indtjening

259 mio. danske kroner

278 mio. danske kroner

Omsætning

905 mio. danske kroner

973 mio. danske kroner

Mobilkunder

5.000 nye mobilkunder

Bredbåndskunder

2.000 nye bredbåndskunder

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Foto: Søren Svendsen

Telenors HR-direktør vinder HR-prisen 2021

Direktør for People & Corporate Affairs i Telenor Danmark, Mette Eistrøm Krüger, modtager HR-prisen 2021, der uddeles af DANSK HR. Sammen med teleselskabets øvrige ledelse har hun sat en tydelig retning og defineret et klart sprog for god ledelse i Telenor med princippet: ”tight-loose-tight”. 

Ledelse er uomtvisteligt omdiskuteret og god ledelse endnu mere – og mange organisationer indf

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor leverer det bedste resultat i ti år

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for fjerde kvartal 2021 og det samlede resultat for året. Med en øget omsætning på i alt 3.914 millioner kroner, en samlet EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 26,4 % leverer Telenor det bedste resultat i ti år, takket være en styrket markedsposition og et fortsat fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning.

Første kvartal 2022 har budt på kundetilvækst og stabil indtjening hos Telenor.

Telenor gik stabilt ind i 2022

Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for første kvartal 2022, som har budt på kundetilvækst og stabil indtjening i et kvartal præget af stigende usikkerhed.

Telenors nye shop-i-shop ved Bilka i Kolding

Telenor og Salling Group forlænger samarbejde

Et flerårigt partnerskab mellem Telenor og Salling Group bliver nu forlænget. Telenors shop-in-shop-butikker vil således fortsat komplementere sortimentet i 15 Bilka-varehuse de næste tre år. Telenor har samtidig igangsat et re-design af butikkerne, så de får Telenors egenudviklede box-format, der gør indretningen mere fleksibel og giver mere plads til salg af mobiltilbehør.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692