Gå til indhold
​Telenor og Telia gør klar til 5G

Pressemeddelelse -

​Telenor og Telia gør klar til 5G

Telenor og Telia påbegynder en modernisering af teleselskabernes fælles mobilnetværk, for at imødekomme behovet for fremtidssikrede 5G-teletjenester. Det betyder, at Telia Telenor-netværket følger samme teknologiudvikling som flere andre lande, hvor den ældre 3G-mobilteknologi udfases gradvist for i stedet at øge kapaciteten på de nyere 4G- og 5G-mobilnetværk, der giver kunderne de bedste netværksoplevelser.

I 2012 fusionerede Telia og Telenor deres mobilnetværk til fordel for kunderne, som dermed fik adgang til Danmarks største og mest udbyggede mobilnetværk, der i dag dækker 99,8% af Danmark med 4G.

For at sikre kundernes behov for robuste mobilforbindelser igangsættes en opgradering af det fælles Telia Telenor-netværk. Som en del af dette udfases 3G-netværket gradvist fra april 2021 for at give plads til maksimal udnyttelse af nyere og mere effektive mobilteknologier som 4G og 5G-teknologier. Når 3G-netværket gradvist udfases, kanaliseres den efterhånden begrænsede 3G-trafik over på 4G- og 5G-netværket, der leverer langt hurtigere datahastigheder, en bedre opkaldskvalitet og baner vejen for helt nye digitale tjenester og måder at bruge internettet på.

Udfasning og opgradering

”Udfasningen af 3G-netværket er en naturlig teknologiudvikling, der vil give vores kunder endnu bedre kapacitet og hastighed i 4G-netværket. Hvad enten du anvender mobil eller tablet til tale eller data, så giver 4G en meget bedre oplevelse. Og når vi introducerer 5G inden for de nærmeste år, vil det give endnu et væsentligt løft af den digitale infrastruktur i Danmark”, siger Henrik Kofod, teknologidirektør i Telia.

Moderniseringen påbegyndes i april 2021, og vil ske gradvist derefter over en længere periode.

”Vores kunder skal have de bedste mobilforbindelser – også langt ude i fremtiden – og derfor udvikler vi hele tiden mobilnetværket, så vi følger danskernes stigende dataforbrug. Kunderne har taget de nye online-tjenester til sig, og det kræver, at vi konstant er på forkant med nyeste mobilteknologier, så vores kunder frit kan benytte de nyeste streaming og cloud-tjenester,” siger Georg Svendsen, teknisk direktør i Telenor.

Om det fælles netværk
Telia og Telenor ejer hver 50% af TT-Netværket, der er Danmarks største mobilnet med mere end 4.300 antennepositioner. Sammenlægningen af de to netværk har givet kunderne bedre dækning, kapacitet og kvalitet. Telia og Telenor sikrer optimal udnyttelse af de fælles netværksressourcer og anvendelse af nyeste netværksteknologier til gavn for kunderne. Netværkets arbejde består i at sikre den højeste kvalitet i netværket og udvikle et fremtidssikret mobilnetværket.

Pressekontakt:
Mads Houe
Pressechef,
Telia Danmark
M: 2827 0171

Alice Klitholm Duch
Pressechef
Telenor Danmark
M: 26 800 600
info@telenor.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Telenor når nye 5G-milepæle

Telenor når nye 5G-milepæle

I den danske 5G-pilot har Telenor nu foretaget de første 5G-opkald og målt hastigheder over 1Gb.

Telenor i luften med 5G

Telenor i luften med 5G

Telenor har netop aktiveret Danmarks første 5G-mast i deres mobilnetværk. 5G-udstyret er leveret af Nokia, og opsat på mobilmasten ved Telenors lokation i Aalborg.

​Telenor og Telia åbner for 5G

​Telenor og Telia åbner for 5G

Telia og Telenor åbner for 5G i deres fælles mobilnetværk i uge 40 efter, at teleselskaberne har gennemført succesfulde 5G-pilotprojekter siden juni 2019.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692