Telenor får adgang til Thy-Mors Energi’s fibernet
Snart kan 44.000 husstande i Thy og på Mors se frem til større valgfrihed og øget konkurrence på markedet for lynhurtigt internet. Thy-Mors Energi og Telenor har i dag indgået aftale om, at Telenor fremover kan tilbyde lynhurtigt fiberbredbånd til kunderne i Thy-Mors Energi’s fiberforsyningsområde. Dermed får internetbrugere i Thy og på Mors nu mulighed for selv at vælge tjenesteudbyder.