Ændret købsadfærd får Telenor til at optimere salgskanaler
Ændret købsadfærd hos kunderne får Danmarks næststørste teleselskab til at investere i nye og mere effektive butikskoncepter, så Telenor er tilgængelig de steder, hvor kunderne er og ønsker at gøre deres køb. Det betyder, at Telenor kommer til at lukke 13 af sine butikker for i stedet at investere i nye salgssamarbejder, digitale platforme og nye butikskoncepter – herunder nye box format-butikker.