Pressemeddelelse -
Telenor-butikkerne tilbyder digital dannelse med Anders And & Co
Telenor er en af parterne bag en særlig udgave af det ikoniske Anders And & Co, der sætter fokus på digital dannelse og online trivsel. Særnummeret kan hentes gratis fra 28/9 i Telenor-butikkerne landet over så længe lager haves.
’Anders And og Rip, Rap og Rup går online!’ – dét er titlen på et særnummer af Anders And & Co. som er blevet til i et samarbejde mellem Story House Egmont og Center for Digital Pædagogik og med støtte fra bl.a. Telenor. Særnummeret kan afhentes gratis i Telenor-butikkerne landet over fra 28/9 og så længe lager haves. Med sjove historier som ”Zzzzzzzsikkerhedseksperten”, ”For meget fjæsbog” og ”Når medierne styrer dig” kan læserne blive klogere på, hvad man skal være obs på, når man begår sig online, i Anders Ands velkendte univers.
En undersøgelse af børns online trivsel, viser at hvert tredje barn har oplevet digital mobning, mens seks ud af ti børn har prøvet at skrive noget, som de ikke ville sige i virkeligheden eller som er blevet misforstået. Kun 72 procent af børnene ved, hvad de skal gøre, hvis de modtager sårende beskeder om sig selv eller en ven. Undersøgelsen er lavet af Wilke på vegne af Telenor i forsommeren 2022 blandt børn i 4.-6. klasse.
Et digitalt ansvar
Som leverandør af den teknologi, der gør det digitale liv muligt, føler Telenor et ansvar for at lære børn at begå sig trygt på nettet og håndtere de udfordringer, der er ved at færdes online. Siden 2016 har Telenor derfor tilbudt undervisningsmateriale til 4.-6. klasser under overskriften #digitaltpænt.
”Det digitale har en stor og vigtig plads i børnenes liv. De vokser op i en verden med nye muligheder men også udfordringer. Når de færdes digitalt, oplever de ikke bare mobning, men føler sig også pressede, alene og ser ting, der sætter spor. Den type dårlige oplevelser vil vi også gerne forsøge at hjælpe dem med at lære at håndtere, og skabe de bedste forudsætninger for, at alle børn får en god og tryg digital barndom,” siger Rikke Juul Rokkedal Therkildsen, kommunikations- og CSR-chef i Telenor.
Dette års undervisningsmateriale består af scenarier, som er udviklet med inspiration fra elever, der har fortalt om situationer og hændelser fra virkeligheden.
Der er et scenarie for hvert klassetrin i materialet:
- 4. klasse - når man føler sig alene/udenfor
- 5. klasse - når man ser ting, som man ikke burde se
- 6. klasse - når ens identitet påvirkes af ting, man ser/oplever
Læs mere om #digitalpænt og muligheden for at deltage i en skolekonkurrence om en præmie på 10.000 kr. til klassen her.
Bladet kan også læses online her https://www.andeby.dk/upload/Online/Online_med_Anders_andeby_dk.pdf
Fakta om børns online trivsel
- Hvert tredje barn i 4.-6. klasse har oplevet en form for digital mobning
- Seks ud af ti børn har prøvet at skrive noget de ikke ville sige IRL eller som er blevet misforstået
- To ud af ti børn føler ikke, at deres forældre kan hjælpe, hvis en ven skriver sårende beskeder
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.