Pressemeddelelse -
Yderligere 100.000 husstande får nu adgang til lynhurtigt internet med MaxSpeed fra Telenor
Fra i dag kan 100.000 adresser på Fyn få adgang til lynhurtigt internet fra Telenors produkt MaxSpeed. Lanceringen af MaxSpeed til fynboerne kommer to uger efter mere end 500.000 adresser på Sjælland og i Østjylland blev lukket ind på Telenors højhastighedsinternet, og dermed kan mere end 2,5 mio. husstande nu få internet med hastigheder på op imod 1.000 Mbit/s med MaxSpeed.
Telenor og Energi Fyn har indgået en aftale, der giver Telenor mulighed for at tilbyde lynhurtige fiberforbindelser til de ca. 100.000 husstande i Energi Fyns forsyningsområde, som dækker størstedelen af Fyn. Den tekniske sammenkobling af de to selskabers systemer er nu på plads, og dermed kan man fra i dag bestille fiber på Energi Fyns net hos Telenor til 299 kr. for 200 Mbit/s, 319 kr. for 500 Mbit/s og 349 kr. for 1.000 Mbit/s. På telenor.dk/maxspeed kan man tjekke, om man kan få MaxSpeed på sin adresse.
”Fibernet er ikke bare fibernet. Derfor er vi glade for at give danskerne endnu flere valgmuligheder, så de kan vælge efter behov og ikke kun teknologi. Med MaxSpeed vil vi gøre det nemt og enkelt at få stabilt og hurtigt internet til fair priser og med nem adgang til service og rådgivning. Det kan de bl.a. få i vores butikker og via telefonen helt indtil kl. 23. Det er noget af det, der gør MaxSpeed helt unikt og er årsag til, at flere og flere danskere vælger os,” siger Lars Kyrø, der er internetchef hos Telenor.
Mere end 2,5 mio. husstande i alt
I begyndelsen af november 2021 åbnede Telenor også for kunder til MaxSpeed på Fibias net, som dækker mere end en halv million husstande. Med lanceringen af MaxSpeed på Energi Fyns net kan mere end 2,5 mio. adresser over hele landet nu få internet med hastigheder på op imod 1.000 Mbit/s med Telenors produkt MaxSpeed.
”Vi har en tilfredshedsgaranti på 30 dage, men den er der meget få, der benytter, for de oplever en god kvalitet i produktet. Det skyldes bl.a. vores WiFi 6-router, der er kåret som den bedste på markedet. Folk tror, at fiber pr definition er lig med høj hastighed, men routeren har faktisk meget at sige i forhold til den oplevede hastighed og rækkevidde i hjemmet,” siger Lars Kyrø fra Telenor.
For yderligere 20 kr. om måneden tilbyder Telenor desuden den prisvindende WiFi 6-router, som er udviklet til at forbedre hastigheden, give bedre dækning og øge effektiviteten, når mange enheder er tilsluttet på samme tid. En test af syv routere udført af Force Technology i februar 2021 kårede Telenors WiFi 6 router som den bedste på markedet. Alle tests er udført på samme måde, med samme afstand mellem klienter og router.
Læs mere om testen her: telenor.dk/wifi-6
Hvad er fibernet?
Fibernet er det hurtigste internet på markedet i dag. Up- og downloadhastighederne er lige hurtige, og fibernettet rejser gennem lyslederkabler, hvor signalet transporteres med mindre modstand end der er i de kobberkabler, som bruges til traditionelt bredbånd. Samtidig har man sin egen, private forbindelse, og derfor kan man være utallige brugere på nettet samtidig, uden at det påvirker hastigheden.
Om Energi Fyn
Energi Fyn er ejet 210.000 fynske andelshavere. Energi Fyn har udrullet fibernet til 100.000 husstande og virksomheder på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Derudover ejer og driver Energi Fyn elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn, håndterer afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn, sælger el og naturgas til private og erhverv samt etablerer og driver gadebelysningen i flere fynske kommuner.
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.