Gå til indhold
Telenor skruer op for sikkerheden ved onlinekøb

Pressemeddelelse -

Telenor skruer op for sikkerheden ved onlinekøb

Hver tiende dansker oplever svindel i forbindelse med nethandel. Derfor udvider Telenor nu NetSikker med løsningen ’Onlinekøb’, der skal sikre selskabets kunder mod svindel, hvis varer købt online ikke når frem, bliver markant forsinkede eller ikke er som lovet.

Danskerne elsker at handle på nettet. Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde 89 % af danskerne i 2020 foretaget minimum én handel på nettet inden for det seneste år. Men nethandel er ikke uden risiko. En analyse fra Digitaliseringsstyrelsen fra december 2020 viser, at hver tiende har oplevet svindel i forbindelse med nethandel. 37 % har oplevet aldrig at få varen tilsendt, mens 38 % har oplevet et økonomisk tab, som ikke er relateret til varen – fx uforklarlige træk på kontoen.

Derfor udvider Telenor nu NetSikker med løsningen ’Onlinekøb’, der skal sikre selskabets kunder bedre mod snyd, når de handler på nettet. NetSikker er inkluderet i alle Telenors mobilabonnementer til privatmarkedet og dækker brugeren af abonnementet i sager, der omhandler digitale krænkelser og nu også svindel i forbindelse med nethandel.

”Nethandel er blevet hverdagskost, og derfor sænker vi måske også paraderne og ser os lidt mindre for, når vi falder over et godt tilbud. Det bliver svindlerne desværre hele tiden dygtigere til at udnytte. Men frygten for at komme galt af sted bør ikke afholde én fra at få det bedste ud af internettets mange muligheder. Derfor vil vi gerne klæde vores kunder endnu bedre på til at spotte eksempelvis falske webshops og sikre, at de ikke står alene, hvis de alligevel bliver udsat for svindel online,” siger Christian Hoffmann, der er direktør for privatmarkedet hos Telenor.

Telenor udbyder NetSikker i samarbejde med HELP Forsikring, der er specialiseret i digitale krænkelser, svindel online og ID-tyveri. Kunder hos Telenor kan skrive eller ringe direkte til HELP Forsikrings agenter, der kan rådgive og vejlede dem. Om nødvendigt tager en advokat hånd om sagen fra start til slut.

Godtgørelse og retshjælp

’Onlinekøb’ gælder ved køb af fysiske varer i en webshop til levering i Danmark og træder i kraft, hvis brugeren af mobilabonnementet enten ikke modtager varen, modtager en forkert eller mangelfuld vare, eller hvis varen er mere end 90 dage forsinket.

Hvis varen ikke når frem inden for 90 dage, godtgør Telenor varens pris, hvis værdien er mellem 500 og 3.000 kr. For beløb over 3.000 kr. hjælper Telenor med at gøre indsigelse i banken og tilbyder juridisk hjælp og evt. retshjælp, sidstnævnte også hvis varen er forsinket eller mangelfuld.

Derudover kan alle Telenors privatkunder gøre brug af omkostningsfri forebyggende rådgivning inden for bl.a. forbrugerrettigheder og returret.

Fakta om ’Onlinekøb’

  • ’Onlinekøb’ er en del af NetSikker, som er inkluderet i alle Telenors mobilabonnementer til privatmarkedet.
  • ’Onlinekøb’ gælder ved køb af fysiske varer i en webshop til levering i Danmark og træder i kraft, hvis brugeren af abonnementet enten ikke modtager varen, modtager en forkert eller mangelfuld vare, eller hvis varen er mere end 90 dage forsinket.
  • Brugeren af abonnementet har fri adgang til generel rådgivning om rettigheder i forbindelse med nethandel, bl.a. købsaftale, forbrugerrettigheder, fortrydelsesret, reklamation og generelle råd til sikker handel på nettet.
  • Hvis varens værdi er mellem 500 og 3.000 kr., godtgør Telenor varens pris, hvis den ikke er kommet frem inden for 90 dage. Dette forudsætter, at kunden har kontaktet sælger minimum to gange uden held.
  • Hvis varens værdi overstiger 3.000 kr., hjælper Telenor med at gøre indsigelse i banken og tilbyder juridisk rådgivning og evt. retshjælp, hvis varen enten ikke er kommet frem, er forsinket eller modtaget i mangelfuld tilstand.
  • ’Onlinekøb’ dækker ikke samhandel mellem private, tjenesteydelser såsom togbilletter, koncertbilletter m.m. eller køretøjer såsom campingvogne. ’Onlinekøb’ dækker desuden ikke sager, hvor varens værdi er under 500 kr.
  • Telenor tilbyder den nye service i samarbejde med HELP Forsikring.

Related links

Emner

Kategorier


Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.100 medarbejdere, har 40 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Kontakt

Telenors pressetelefon

Telenors pressetelefon

Pressekontakt 25 600 800

Relateret materiale

Telenor øger værn mod digitalt identitetstyveri

Telenor øger værn mod digitalt identitetstyveri

Alt for mange danskere genbruger deres passwords på tværs af tjenester og er dermed i risiko for identitetstyveri og svindel med NemID, bank- og kreditkort. Derfor udvider Telenor nu løsningen NetSikker Plus med servicen ID Vagt, som hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger på nettet og advarer dig, hvis de er med i et datalæk.

Foto: PR

​Hver femte er ramt - teleselskab blæser til kamp mod digitale krænkelser

Hver femte voksne dansker har været udsat for digitale krænkelser, viser en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Telenor. En stor del af ofrene oplever samtidig, at det er svært at få hjælp til at løse problemerne. Det skal der laves om på, lyder det fra landets næststørste teleselskab.

Telenor fejrer 1 år med NetSikker

Telenor fejrer 1 år med NetSikker

For Telenor har lanceringen af NetSikker sat turbo på arbejdet med at sikre danskernes digitale tryghed. I løbet af det første år har kunderne flittigt gjort brug af servicen.

Ofre for netsvindel får ikke hjælp til at håndtere digitale krænkelser

Ofre for netsvindel får ikke hjælp til at håndtere digitale krænkelser

Mange danskere bliver udsat for svindel på nettet. Alligevel er det et mindretal af ofrene, der opsøger eller modtager hjælp til at håndtere de digitale krænkelser. Dette står i skarp kontrast til tilsvarende sager i den fysiske verden som indbrud, hvor politi og forsikringsselskab næsten altid bliver involveret.

Gode forbindelser via mobil og bredbånd

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Telenor A/S

Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692