Pressemeddelelse -
Her er mobiltrafikken steget mest over sommeren
Med en stigning på hele 800 pct. i forhold til sidste år er et af Danmarks mest populære udflugtsmål, Stevns Klint, sommerens absolutte højdespringer i forhold til antallet af besøgende. Helt nye tal fra Telenors landsdækkende mobilnet viser en otte-dobling af datatrafikken i og omkring Rødvig og klinten på Stevns. Nummer to på listen er Agersø. Her er datatrafikken steget med 385 pct.
Grundet Corona-krisen har danskerne i høj grad byttet sydens sol ud med destinationer rundt omkring i Danmark. Nye tal fra Telenor viser nemlig, at den samlede datatrafik i sommerhusområderne er steget med hele 80 procent sammenlignet med sidste år. Kigges der på uge 28 og 29, så er det ikke kun i de sædvanligvis befolkede steder, som Skagen og Bornholm, hvor der ses en øget datatrafik. I Rødvig, nær turistattraktionen Stevns Klint, er dataforbruget f.eks. steget med hele 800% sammenlignet med samme uger sidste år. Det samme gør sig gældende på Agersø og i Asserbo, hvor stigningen er på henholdsvis 385% og 350%. Ligeledes tyder noget også på, at Vesterhavet har været en populær destination, i det datatrafikken i Harboøre er tredoblet.
”Tallene fra vores netværk viser tydeligt, at mange danskere har valgt at holde ferien i Danmark i år. Derudover ser vi, at nogle steder overrasker mere end andre, i det datatrafikken i udvalgte byer nærmest er eksploderet sammenlignet med sommerferien sidste år. Vi overvåger konstant mobilnetværket og opgraderer løbende kapaciteten, så netværket kan følge med den stigende aktivitet, som vi har set i løbet af sommeren” udtaler netværksekspert i Telenor, Jesper Mølbak.
På trods af den øgede aktivitet i netværket, så er kunderne fortsat tilfredse med mobildækningen. Telenors NPS, står for Net Promoter Score, og bygger på kundernes input, og er således et godt værktøj til at forbedre kundernes oplevelser af mobildækningen. I sommerhusområderne er NPS’en femdoblet i løbet af sommeren, hvilket vidner om, at netværket godt har kunne følge med den store mængde trafik.
Tallene baserer sig på trafikken i Telenors netværk for uge 28 og 29. Telenor har 1,6 millioner mobilkunder i Danmark.
Emner
Kategorier
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1.200 medarbejdere, har 39 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.