Per Olsen er ny formand for Cybersikkerhedsrådet
Regeringens cybersikkerhedsråd har udpeget Per Olsen, sikkerhedschef hos Telenor, som ny formand.
Regeringens cybersikkerhedsråd har udpeget Per Olsen, sikkerhedschef hos Telenor, som ny formand.
Som en af de første leverandører herhjemme etablerer Telenor nu private netværk som et selvstændigt forretningsområde. Teknologien er målrettet den del af erhvervslivet og industrien, der kan have gavn af et skræddersyet netværk med garanti for minimal responstid og ekstra sikkerhed. Med initiativet følger oprettelsen af en ny enhed i Telenors erhvervsdivision.
Telenor har lagt en ambitiøs plan for netværket i 2022. Selskabet vil opgradere yderligere 1.400 master til 5G og begynde etableringen af et standalone 5G-netværk, udbygge fibernetværket til masterne og ikke mindst lukke endegyldigt ned for 3G. Alt sammen med det formål at øge hastigheden, kapaciteten og stabiliteten i netværket.
Telenor-koncernen offentliggør i dag resultatet for fjerde kvartal 2021 og det samlede resultat for året. Med en øget omsætning på i alt 3.914 millioner kroner, en samlet EBITDA-indtjening på 1.034 millioner kroner og en indtjeningsgrad på 26,4 % leverer Telenor det bedste resultat i ti år, takket være en styrket markedsposition og et fortsat fokus på at skabe en mere enkel og digital forretning.
Klimaalarmklokkerne bimler og bamler, men der er stadig håb. De teknologiske fremskridt og den stigende digitalisering af samfundet vil nemlig spille en afgørende rolle i at drive den grønne udvikling. Sådan lyder forudsigelsen fra Telenors forskningsafdeling, der netop har udgivet en teknologitrendrapport for 2022.
Hver tiende dansker oplever svindel i forbindelse med nethandel. Derfor udvider Telenor nu NetSikker med løsningen ’Onlinekøb’, der skal sikre selskabets kunder mod svindel, hvis varer købt online ikke når frem, bliver markant forsinkede eller ikke er som lovet.
Mens den klassiske telefonsamtale er på retræte, er der fortsat fuld fart på danskernes dataforbrug. Det viser nye tal fra Telenor, der har analyseret kundernes brug af mobilnetværket i 2021. Og ingen dag blev der brugt mere data end 3. juli, hvor fodboldlandsholdet spillede EM-kvartfinale mod Tjekkiet.
Corona har betydet mange flere timer foran skærmen end normalt og helt nye digitale vaner. Det kan man mærke hos Telenor, hvor rekordmange børn i år har deltaget i teleselskabets undervisningsforløb #digitalpænt, der har til formål at bekæmpe digital mobning.
TT-Netværket har været udsat for et ransomware-angreb. Ingen kundedata er kompromitteret, og hackerne har ikke haft adgang til mobilnetværket, som således ikke er påvirket af hændelsen.
Fra i dag kan 10.000 husstande på Sjælland med adgang til Onefibers net vælge lynhurtigt internet fra Telenors produkt MaxSpeed. Lanceringen er den tredje i rækken på få uger, som tilsammen betyder, at mere end 2,5 mio. husstande nu kan få internet med hastigheder på op imod 1.000 Mbit/s med MaxSpeed.
Telenor sørger nu for 5G-mobildækning på størstedelen af Storebæltsbroen. Teleselskabet har nemlig opgraderet flere master nær broen med den nyeste 5G-teknologi. Det betyder, at trafikanterne nu vil opleve en bedre forbindelse, når der skal streames film og serier fra passagersæderne eller lyttes til musik og lydbøger under køreturen.
Alt for mange danskere genbruger deres passwords på tværs af tjenester og er dermed i risiko for identitetstyveri og svindel med NemID, bank- og kreditkort. Derfor udvider Telenor nu løsningen NetSikker Plus med servicen ID Vagt, som hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger på nettet og advarer dig, hvis de er med i et datalæk.
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.
Telenor er Danmarks næststørste teleselskab og en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Skandinavien og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 1000 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.
Frederikskaj 8
2450 København SV
CVR: 19433692